NIO gør klar til to store lanceringer i Danmark

Elbilproducenten NIO er snart klar med spændende nyt i Danmark. En ny elbil fra NIO er på programmet samt Danmarks første batteriskiftestation.

NIO gør klar til to store lanceringer i Danmark

Det er ikke mange måneder siden, at elbilproducenten NIO begyndte at sælge deres første elbil herhjemme. Inden længe er de klar med deres næste elbil, som skal lanceres i kombination med deres første batteriskiftestation.

Læs også: Test af NIO ET7

Nu kommer der batteriskiftestationer til Danmark

Egentlig skulle have batteriskiftestationen fra NIO have åbnet i 2022, men blev forsinket af ukendte årsager. Nu tyder det dog endelig på at der sker noget, da elbilproducenten og teknologivirksomheden har inviteret til indvielsen af den.

Den første batteriskiftestation fra NIO åbnes i Slagelse, hvor den placeres tæt på motorvejen. Med en NIO-elbil vil man kunne svinge ind på batteriskiftestationen med et tomt batteri og kører derfra 3-4 minutter senere med et nyt. Det er uden tvivl den hurtigste form for genopfyldning af strøm til elbil, der er på markedet lige nu.

Det er samtidig en teknologi, som NIO ganske frit tilbyder andre producenter at anvende. Det er altså en åben standard. Der er bare ikke rigtig andre, der har kastet sig ud i det. Ikke alle bilproducenter mener batteriskifte er vejen frem.

Skal man kunne benytte sig af NIOs batteriskiftestationer, skal man have et BaaS-abonnement (Battery as a Service). Køber man batteriet er dette ikke muligt, men lejer man batteriet til elbilen følger BaaS automatisk med. NIO har endnu ikke oplyst prisen på et batteriskifte.

Den kommende batteriskiftestation i Slagelse.

Elektrisk SUV: NIO EL7 kommer til Danmark

Den anden premiere er NIOs EL7, der snart lander i Danmark. EL7 er en elektrisk SUV med imponerende specifikationer – og selvfølgelig mulighed for batteriskifte.

Her er der samme 480 kW elektriske ydeevne, som giver en acceleration fra 0-100 km/t på 3,9 sekunder. Her er der en stor rummelig kabine og bagagerum med masser af plads. NIO EL7 kan kører op til 509 kilometer på en opladning.

Uden batteri koster en NIO EL7 fra 724.000 kroner. Et BaaS-abonnement koster 1.299 kroner per måned. Den kan også fås på abonnement til 12.198 kroner per måned.

Ifølge NIOs hjemmeside kan EL7 leveres fra 4. februar.

Se også: Husk at få den bedste elbilforsikring