Engang var de størst: Nu vil Nissan kopiere Mazda-trick
Engang var Nissan verdens førende elbilproducent, men storhedstiden er forbi.
Nu overvejer den japanske bilgigant at kigge mod Kina for at redde forretningen i Europa, præcis som en anden japansk producent for nylig har gjort.
Se også: Alle elbiler fra Nissan i Danmark
Henter hjælp i Kina
Det går trægt for Nissan. Selvom mærket læner sig op ad sin alliancepartner Renault for at få nye modeller såsom Micra og Leaf på gaden, er det tilsyneladende ikke nok til at vende skuden.
Derfor overvejer Nissan-ledelsen nu en ny strategi: at importere biler udviklet og produceret i Kina til det europæiske marked.
Ifølge Automotive News mener Nissans ledelse, at kinesisk udviklede modeller – eksempelvis fra deres joint-venture partnere – kan styrke konkurrenceevnen hurtigere end egenudviklede biler.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Nissan Ariya
Vil lave en “Mazda”
Strategien er slet ikke utænkelig. Faktisk skal Nissan bare kigge på deres landsfælle Mazda for at se modellen i praksis.
Mazda har allerede omfavnet kinesisk teknik med lanceringen af elbilen Mazda 6e, og SUV’en CX-6e er lige på trapperne.
Under det elegante ydre gemmer der sig nemlig kinesiske biler fra producenten Changan. Mazda har blot ændret designet og sat deres eget logo på.
Nu kan Nissan være på vej til at lave samme manøvre for at få billige og moderne elbiler ud til de europæiske kunder hurtigt.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Nissan Leaf
Fra konge til parentes i Danmark
At der er brug for handling nu, understreges af de seneste salgstal.
Ifølge tal fra JATO Dynamics lå Nissan i første halvår af 2025 helt nede som nummer 24 på listen over de største elbilproducenter i Europa. Mærket oplevede en tilbagegang på hele 27 procent sammenlignet med året før.
Nedturen er især tydelig i Danmark, hvor Nissan har formøblet et gigantisk forspring.
Da Nissan lancerede Leaf i starten af 2010’erne, var den verdens første masseproducerede elbil. Fordi der stort set ingen konkurrenter var, sad Nissan i 2012 og 2013 på knap 40 procent af det samlede danske elbilsalg.
Så sent som i 2018 havde Nissan en markedsandel på over 42 procent herhjemme. Det er markedsandele, som vi nok aldrig kommer til at se igen.
Men mens konkurrenterne sov, glemte Nissan at forny sig. I dag er billedet vendt helt på hovedet. I 2025 måtte Nissan nøjes med en markedsandel på blot 1,15 procent i Danmark, hvilket placerede dem som det 20. største bilmærke på det danske elbilmarked.
Fra at sælge næsten hver anden elbil i Danmark solgte Nissan i 2025 blot 1.458 elbiler i et marked, der ellers er i voldsom vækst. Imens er Nissan derimod gået 49,3 procent tilbage i Danmark i forhold til 2024.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Nissan Micra
Hvilke kinesiske bilmærker ejer hvem?
Der er et stort antal kinesiske bilmærker, som ejer hinanden på kryds og tværs. Nissan har to joint-ventures i Kina i samarbejde med Dongfeng – henholdsvis Dongfeng Nissan siden 2010 og Zhengzhou Nissan siden 2003. Se hvilke bilmærker der ejer hvem i Kina.
Vi anbefaler:
Se hele udvalget af Takecharges ladeløsninger
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Test og anmeldelser af elbiler
Guide til bedste ladeboks til elbiler
Alle elbiler i Danmark rangeret efter pris