Nissan Micra og Leaf: To nye Nissan-elbiler i 2025
Nissan har netop afsløret planer for årets kommende elbiler. Den næste elbil på programmet er en helt ny bybil med et velkendt navn: Nissan Micra snart til en elbil. Derefter følger en helt ny Nissan Leaf.
Se også: Alle elbiler fra Nissan i Danmark
Nissan Micra: Billig bybil på ren el
Med kun en enkelt elbil på markedet, har Nissan desperat brug for et større udvalg. Og det er på vej i år.
Til at hjælpe dem videre på vej på elbilmarkedet vender den lille Micra tilbage i 2025 som elbil.
Den nye Micra er designet hos Nissan Design Europe i London på AmpR Small-platformen, som deles med Renault R5.
Micra vil kunne fås med to batterimuligheder: 40 og 52 kWh, hvilket giver en maksimal rækkevidde på over 400 km.
Salget af den nye Micra begynder inden årets udgang. Den vil blive bygget på Ampere ElectriCity-fabrikken i Douai, Frankrig.
Elbilen Nissan Micra forventes at koste omkring 180.000 kr.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Nissan Micra

3. generation af Nissan Leaf
Den anden elbilmodel fra Nissan i 2025 er en helt ny Nissan Leaf. Når en lanceres er den ikke længere en hatchback, men en SUV.
Den nye Leaf er baseret på CMF-EV-platform, som den låner fra den større Nissan Ariya. Den forventes at have en rækkevidde på op til 600 km, hvilket vil være en betydelig forbedring over 398 km, som forgængeren præsterede. Og så skifter den selvfølgelig også CHAdeMO ud med CCS.
Den nye LEAF vil blive fremstillet på Nissans produktionsanlæg i Sunderland i det nordøstlige England.
Den nye Nissan Leaf forventes at få en dansk pris lige over 200.000 kr.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Nissan Leaf

Alternativer til Nissan Micra og Leaf
Nissan Micra er en bybil og forventes at blive en af de billigste elbiler i Danmark. Nissan Leaf er en kompakt SUV til en forventet attraktiv pris.
De bedste alternativer til Nissan Micra er lige nu Citroën ë-c3, Hyundai Inster og Renault 5.
De bedste alternativer til Nissan Leaf forventer vi er BYD Atto 3, Skoda Elroq og Kia EV3.
Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Vi anbefaler:
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Test og anmeldelser af elbiler
Vores guide til bedste ladeboks til elbiler
Alle elbiler i Danmark rangeret efter pris