Ny Nissan Leaf kan allerede være forsinket
Nissan skærer ned på produktionsplanerne for den nye elbil Leaf, som skulle have været klar i starten af 2026. Det sker samtidig med, at bilproducenten er midt i en omfattende omstrukturering og forsøger at vende en nedadgående udvikling i salg og markedsandele.
Se også: Alle elbiler fra Nissan i Danmark
Nissan skærer i produktionen af ny Leaf og udskyder nye elbiler
Leaf, som skal bygges på Nissans fabrik i Sunderland i Storbritannien, ser utroligt lovende ud, hvis du spørger os. Det kan dog ende med at blive forsinket, oplyser det japanske nyhedsmedie Kyodo News, og er produktionen allerede blevet skåret ned.
Samtidig har Nissan i sidste uge indledt forhandlinger med medarbejderne på Sunderland-fabrikken om frivillig fratrædelse. Det sker som led i Nissans globale omstrukturering, hvor virksomheden allerede i maj annoncerede planer om at reducere arbejdsstyrken med cirka 15 procent og lukke syv fabrikker.
Ud over Leaf-modellen udskydes to andre elbiler, som skulle have været produceret på Nissans fabrik i Canton, Mississippi. Et internt notat afslører, at produktionen af disse modeller er forsinket med op til 10 måneder, nu med forventet start i slutningen af 2028 og begyndelsen af 2029.
Nissan henviser til en svækket efterspørgsel på elbiler i USA som følge af politiske ændringer og manglende incitamenter.
Ifølge en talsmand har Nissan foretaget “strategiske justeringer” i produktionsplanerne for at tilpasse sig det ændrede marked.
Den nye Nissan Leaf er en SUV i mellemklassen med en forventet pris på fra cirka 240.000 kr. Den nye Leaf er en større, mere rummelig og familievenlig elbil med fine specifikationer og infotainmentsystem med Android Automotive.
Hvis alt går vel, kan den nye Nissan Leaf gå hen og blive et stort hit, er vores forudsigelse.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Nissan Leaf
Alternativer til Nissan Leaf
Der venter stor konkurrence til Nissan Leaf, når den meldes klar til danskerne. Blandt alternativerne er der:
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Vores guide til bedste ladeboks til elbiler
Alle elbiler i Danmark rangeret efter pris