Ny gigantfabrik sætter turbo på elbilbatterier
Verdens største producent af batterier til elbiler har netop startet op for en ny gigantfabrik, der sætter turbo på produktionen. Fabrikken, der fylder cirka 93 fodboldbaner, producerer én battericelle hvert sekund.
Se også: Den billigste ladeløsning for elbiler
Et fuldt elbilbatteri samles på 2,5 minut
CATL, der har åbnet den nye fabrik i Kina, er verdens største elbilproducent. Seneste tal viser, at CATL har knap 37 procent af det globale marked for elbilbatteri, hvilket er tæt på dobbelt så stor en markedsandel som nummer to på listen.
CATL producerer batterier til elbilmærker som BMW, Tesla, Toyota, Volkswagen, Volvo, XPeng, NIO og mange flere. Også Hyundai har handler batterier hos CATL, men har nu indgået en batteriaftale med Samsung.
Den nye fabrik skal være med til at sikre CATLs position, som den største batteriproducent i verden – og det er virkelig en imponerende bygning.
Fabrikken på 590.000 kvadratmeter, hvilket svarer til cirka 93 fodboldbaner, har kostet næsten 7 milliarder kroner.
Se også: Sammenlign elbiler
Kan betyde billigere elbiler
Batteriproduktionen på den nyåbnede CATL-fabrik er hele 95 procent automatiseret – og der en utrolig fart på.
Faktisk vil fabrikken kunne producere én ny battericelle hvert sekund. Fra råmaterialer til den endelige batteripakke står klar, er der kun gået 2,5 minut.
Automatiseringen og den hurtige produktion skal være med til at sikre lavere produktionsomkostninger. Det vil give mulighed for at sælge billigere batterier til bilproducenterne, som i stor stil hungrer efter at kunne sælge billigere elbiler – og her er batteriet afgørende, da det stadig den dyreste komponent.
Bæredygtig produktion af elbilbatterier
Der er også fokus på bæredygtighed i produktionen på fabrikken. Den nye fabrik er en af få fabrikker i “Global Lighthouse Network”, der fungerer som globale fyrtårn for digital transformation.
På denne type fabrikker er der ekstra stort fokus på effektivitet, arbejderes engagement, bæredygtighed og virksomheden modstandskraft.