Ny Opel Corsa Electric får 402 km rækkevidde
Den nye Opel Corsa Electric har fået en god forbedring af rækkevidden. Se nyhederne i Opel Corsa Electric og de første billeder af den.
Se også: Sammenlign opladning på elbiler
Nyt design, længere rækkevidde og stærkere
Ovenstående tre ord beskriver ret godt, hvilke forbedringer der er i den nye Opel Corsa Electric. Designmæssigt er der nyt både udenpå og indeni den nye Corsa – og så skifter den også navn fra Corsa-e til Corsa Electric.
Den er blevet bredere, ser mere sporty ud, har fået nyt ret og et fuldt digitalt cockpit og nyt infotainmentsystem.
Førerskærm og infotainmentskærm, på op til 10 tommer, er i en bedre kvalitet med højere opløsning. Med ny computerkræft får man en hurtigere og mere flydende softwareoplevelse. Der er også ny grafik, AI- egenskaber og helt ny forbedret brugeroplevelse.
Den nye Corsa Electric får over-the-air opdateringer og kommer med mulighed for Apple CarPlay og Android Auto. Der er også trådløs opladning af mobiltelefon i cockpittet.
Rækkevidde og opladning
En af de største opgraderinger på den kommende Opel Corsa Electric er rækkevidden. Den nuværende model har en rækkevidde på lidt over 300 kilometer, men den nye kører helt op til 402 kilometer (WLTP).
Den kommer i to varianter, hvor der er forskellige batteristørrelse og motoreffekt. Basismodellen har en rækkevidde på 357 kilometer, hvor topmodellen rammer de 402 kilometer.
Begge varianter kan lade med op til 100 kW ved en DC-lynlader. Det giver 20-80 procent på cirka 30 minutter.
Bedre ydeevne
Også den elektriske motoreffekt opgraderes i den nye elektriske Corsa.
Basismodellen kommer med en enkelt elektrisk motor med en effekt på 136 hestekræfter. Varianten med det større batteri har også en kraftigere motor. Denne model har 156 hestekræfter.
Der oplyses ikke 0-100 km/t tid eller tophastighed.
Kommer i slutningen af 2023
Den nye Opel Corsa lander i Danmark i slutningen af 2023. Opel selv skriver i løbet af fjerde kvartal. Der er desværre ingen priser på den endnu.
Se også: Hvad dækker elbilforsikringen?