Peugeot e-208 får meget lavere pris
Peugeot e-208 har fået en ny og lavere pris, der starter ved kun 199.990 kr. Dermed har den lille bybil for første gang en pris på under 200.000 kr.
Tidligere kostede Peugeot e-208 fra 239.990 kr. for varianten med GT-udstyrspakke, men nu koster samme variant 224.990 kr. Den nye basisvariant, der koster 199.990 kr., indeholder den noget mere skrabede Style-udstyrspakke.
Peugeot hævder også, at e-208 er introduceret i en ny udgave med lang rækkevidde, men den har dog været til salg herhjemme i lang tid. Den har et 54 kWh batteri, som forøger rækkevidden fra 363 km i 50 kWh-udgaven til 400 km. Den mere effektive elmotor har et lavt strømforbrug på kun 14,4 kWh/100 km mod 15,4 kWh/100 km i den gamle motorudgave.
Se de nye priser på Peugeot e-208 nedenfor:
Motor | Batteri og rækkevidde | Udstyr | Pris |
100 kW (136 hk) | 50 kWh (363 km) | Style | 199.990 kr. (før 239.990 kr.) |
50 kWh (351 km) | GT | 224.990 kr. (før 264.990 kr.) | |
115 kW (156 hk) | 54 kWh (400 km) | GT | 234.990 kr. (før 259.990 kr.) |
GT Pack | 239.990 kr. (før 279.990 kr.) |
Se også: Se priser, specifikationer og billeder af Peugeot e-208
Mere konkurrencedygtig pris
Med det nye prisfald på Peugeot e-208 har den lille elbil en noget mere konkurrencedygtig pris i forhold til sine konkurrenter. Og det er bestemt også tiltrængt, for med kun 175 eksemplarer indregistreret i 2014 har danskerne i den grad vendt Peugeot e-208 ryggen. Den har ganske enkelt været alt for dyr.
I basisudgaven med Style-pakken til 199.990 kr. får standardudstyr som:
- 16 tommer fælge
- sædevarme (for)
- 1-zonet klimaanlæg
- 10 tommer touchskærm med trådløs Android Auto og Apple CarPlay
- DAB+-radio
- LED-forlygter
- læderrat
- eljusterbare sidespejle med varme
- parkeringssensor (bag)
Se også: Se priser på de billigste elbiler i Danmark
Alternativer til Peugeot e-208
Du får noget mere standardudstyr end i basisudgaven af Citroën ë-C3 til 179.990 kr., men vælger du den største Attraction-udstyrvariant til 192.990 kr., har den billigere Citroën ë-C3 en smule mere udstyr at byde på. Citroën ë-C3 scorer 74/100 (god) i test.
I forhold til MG ZS EV, som aktuelt er Danmarks billigste elbil med en pris på 169.999 kr., får du mere udstyr end i Peugeots lille elbil – og du sparer samtidig knap 30.000 kr. Til gengæld må du nøjes med 1-faset AC-opladning i MG’en, medmindre du vælger den dyrere Long Range-udgave med 440 km rækkevidde til 199.999 kr. MG ZS EV scorer 65/100 (over middel) i test.
Renault 5 E-Tech Electric er også et godt alternativ til Peugeot e-208. Her får du 312 km rækkevidde for 184.990 kr. og lidt mere udstyr end i Peugeot e-208. Renault 5 E-Tech Electric scorer 82/100 (virkelig god) i test.
Vi anbefaler:
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test