Polestar 3 får 510 hestekræfter og NVIDIA-computerkraft
Der er lagt an til lidt af et show, når Polestar den 12. oktober præsenterer deres næste elbil. Polestar 3 får international lancering i København, hvor journalister fra hele verden er inviteret. Det er ikke alt vi ved om Polestar 3 endnu, men bilproducenten deler nu lidt flere informationer.
Se også: Polestar er størst i Danmark – fire nye elbiler på vej
Vild ydeevne og høj sikkerhed
For første gang ved vi nu, hvordan ydeevnen i Polestar 3 bliver. I en pressemeddelelse skriver bilmærket, at de nye elektriske motorer giver den op til 380 kW. En omregning betyder, at der vil være op til 510 hestekræfter at lege med.
Fra familiecruiser til agil sportsvogn
Alle versioner af Polestar 3 vil have en dobbelt elektrisk motor med elektrisk drejningsmomentfordeling via dobbeltkobling på den bagerste elektriske motor. Desuden vil bilen være udstyret med adaptiv luftaffjedring med dobbeltkammer og aktive støddæmpere, hvilket tillader Polestar 3 at kunne veklse mellem komfort og fast affjedrings dynamik og tilpasse støddæmperne hvert andet millisekund (500 Hz), så det passer til vejens tilstand.
“Det, der gør Polestar 3 til en helt speciel elektrisk performance SUV, er den her øjeblikkelige evne til at kunne transformere sig fra en komfortabel cruiser til en skarp, agil performance-bil på ingen tid. Bilens lave tyngdepunkt og dens brede sporvidde giver ultimativ stabilitet og en spændende oplevelse bag rattet,” siger Thomas Ingenlath, administrerende direktør for Polestar.
Se også: Test af Polestar
Performance-pakke til Polestar 3
Til Polestar 3 kan man tilvælge en Performance-pakke, som giver maksimale output med 380 kW og et drejningsmoment på 910 Nm. Derudover tuner sammen med Polestar Engineered chassis både de aktive støddæmpere og luftaffjedringen. Polestars svenske signatur-gulddetaljer bliver også tilføjet sammen med ventilkapsler, sikkerhedsseler og lasergraverede lys-striber.
Sikkerhed fra Volvo
Polestar har heller ikke glemt sikkerheden i Polestar 3. Volvo har forleden løftet sløret for nogle af deres nye sikkerhedssystemer, herunder LiDAR og kabinesensorer i den kommende EX90, og vi forventer at se lignende teknologi i Polestar 3. Sammen med computerkraft fra NVIDIA og avancerede sikkerhedssystemer fra Volvo samt brancheførende leverandører som Zenseact, Luminar og Smart Eye vil sikkerheden i 3’eren være meget høj.
Infotainmentsystemet i Polestar 3 vil selvfølgelig stadig være Android Automotive. Hvordan det vil være anderledes end i Polestar 2 ved vi ikke.
Polestar 3 præsenteres om to uger
Det er altså om præcis to uger, at Thomas Ingenlath og resten af holdet hos Polestar vil løfte sløret for Polestar 3. Præsentationen vil ske ved et globalt lanceringsevent, der finder sted den 12. oktober i København.
Se også: Nyheder om elbiler