Polestar 3 sætter rækkevidderekord
Polestar 3 med en WLTP-rækkevidde på 706 km, har netop sat Guinness verdensrekord ved at tilbagelægge mere end 900 km på en fuld opladning.
Se også: Sammenlign elbilers priser og bedømmelser
Den første af sin slags?
Polestar 3 Long range Single motor har sat Guinness verdensrekord for længste distance kørt af en elektrisk SUV på én opladning med 935,44 km. Rekordforsøget, der varede næsten 23 timer, blev udført af tre professionelle effektivitetskørere under skiftende vejrforhold på offentlige veje i Storbritannien.
Bilen, der har en officiel WLTP-rækkevidde på 706 km, kørte betydeligt længere og havde stadig energi tilbage, selv efter displayet viste 0 %. Ifølge Polestar viser resultatet, hvor meget batteriteknologien er forbedret, og at elbiler nu kan levere rækkevidder, der overgår mange bilisters forventninger.
Rekorden blev officielt bekræftet af Guinness World Records med nøje dokumentation af kørslen, og bilen var helt standard uden modificeringer. Dog var gennemsnitshastiden kun ca. 40 km/t, hvilket selvfølgelig giver en lavere energiforbrug, end de fleste vil opleve på en normal tur i en elbil.
Det er en imponerende præstation af bilens førere, men så vidt vi ved, også den første af sin slags for en elektrisk SUV. Sedanen Lucid Air holder Guinness-verdensrekorden for elbiler med imponerende 1.205 km med et batteri på omtrent samme kapacitet.
Vores vurdering er, at rækkevidden med tiden – og allerede nu – bliver mindre og mindre vigtig for bilejerne. De fleste har ikke brug for lang rækkevidde i hverdagen, mens det på langture er let at finde lynopladning på farten.
Se også: Test og anmeldelser af elbilers rækkevidde
Perspektivering
Det er derimod mere interessant at kigge på de mest effektive elbiler – altså dem der får flest kilometer per kWh. Jo lavere forbrug af strøm, desto billigere er bilen at køre i.
Få overblikket her over elbiler med det laveste strømforbrug.
Se også: Hvilke elbiler er Bedst i Test?
Vi anbefaler:
Disse elbiler kommer i 2025, 2026 og 2027
Her er de billigste elbiler i Danmark lige nu