Porsche Cayenne Electric kan oplades trådløst

Den kommende Porsche Cayenne Electric bliver den første elbil i Europa, som kan oplades trådløst - men det er dyrt ekstraudstyr.

Porsche Cayenne Electric kan oplades trådløst

Den første fuldelektriske Porsche Cayenne bliver den første elbil på markedet, der kan oplade trådløst.

Læs mere om trådløs opladning af elbiler og hvilke fordele og ulemper det kan have.

Se også: Alle elbiler fra Porsche

Porsche lancerer trådløs opladning af elbiler

Når Porsche Cayenne Electric rammer markedet næste år, bliver den den første elbil, der kan oplades via en trådløs opladningsplade i Europa. Løsningen, kaldet Porsche Wireless Charger (PWC), leverer op til 11 kW og fungerer i alt fra hård frost til sommervarme – uden problemer med blade, sne eller snavs.

Systemet er designet til at være enkelt i brug: Bilens kamera og display guider føreren ind på pladen, hvorefter luftundervognen sænker bilen, og opladningen starter automatisk.

Pladen kræver ikke en vægboks, men koster omkring 3.000 pund (26.000 kr.), mens bilen skal udstyres med en ekstra enhed til cirka 2.000 pund (17.000 kr.) for at kunne modtage strømmen.

Porsche har naturligvis tænkt på sikkerheden, hvor opladningen for eksempel automatisk stopper, hvis et dyr kommer i nærheden, og starter igen, når det er væk. Via My Porsche-appen kan opladningen styres, tidsindstilles og kombineres med forvarmning af bilen.

Når det skal gå lidt hurtige på opladningen, vil Cayenne Electric tilbyde en effekt op til 400 kW via DC-lynladning.

Se også: Specifikationer og forventet pris på Cayenne Electric

Se også: Alle premium elbiler i Danmark

Er trådløs opladning af elbiler overhovedet smart?

De fleste af os kender til trådløs opladning af mobiltelefonen, hvor man kan oplade mobilen uden, at skulle tilslutte et stik. Men færre kender til trådløs opladning af en elbil.

I bund og grund er der dog nogle af de samme fordele og ulemper. Den store fordel er, at den trådløse opladning af elbiler gør det nemmere at lade bilen op. Man slipper nemlig for at skulle tilslutte ladekablet til bilen.

Til gengæld er teknologien stadig ny og dermed dyrere end almindelige ladere – i dette tilfælde meget dyrere, men nu er det også en Porsche. Med tiden bliver teknologien billigere.

Også effektiviteten er også en anelse lavere. Hvor et kabel typisk har et energitab på 6-10 %, ligger det trådløse tab omkring 10 % – som i Porsches nye løsning.

Flere andre bilproducenter tester trådløs opladning af elbiler, heriblandt Volvo, men Porsche bliver de første til at tilbyde det.

Trådløs opladning bliver nok mest relevant for dem, der kan lade bilen hjemme, for det vil tage lang tid, før teknologien kan findes i det offentlige rum.

Perspektivering

Den kommende Porsche Cayenne Electric får super hurtig opladning, men bliver den den hurtigste på markedet? Cayenne Electric lader med op til 400 kW og fra 10-80 % på 15 minutter.

Her kan du se elbiler med hurtigste opladning.

Vi anbefaler:
Bedste SUV på el
Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Test og anmeldelser af elbiler
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027