Glem ID. Polo og Raval: Denne elbil skal du lease i stedet

Fristet af VW ID. Polo eller Cupra Raval? Læs hvorfor den større og dyrere ID.3 Neo er et betydeligt bedre, når det gælder privatleasing.

Glem ID. Polo og Raval: Denne elbil skal du lease i stedet

De to nye små elbiler, Volkswagen ID. Polo og Cupra Raval, stjæler utroligt meget af opmærksomheden lige nu. Men kigger du på privatleasing, gælder det om at holde tungen lige i munden.

Leasingpriserne på hverken Volkswagen ID. Polo og Cupra Raval er særligt fornuftige – men det er i derimod Volkswagens tilbud på den nye ID.3 Neo.

Se også: De bedste tilbud på leasing af elbiler

Volkswagen ID. Polo og Cupra Raval frister

Vi forstår godt, hvis du er fristet af de to nye minibiler. De ser skarpe ud, og de fylder godt i overskrifterne overalt. Men er det privatleasing du overvejer, er priserne

Tager du for eksempel en Volkswagen ID. Polo Style Launch Edition, koster den fra 3.295 kroner om måneden med en udbetaling på 15.000 kroner.

Over en leasingperiode på 48 måneder løber de samlede udgifter op i hele 173.760 kroner.

Vil du hellere over i den mere sportslige Cupra Raval Endurance, er prisen mere overkommelig med 2.595 kroner om måneden og en udbetaling på 14.995 kroner.

Det giver en samlet udgift på 140.155 kroner efter fire år.

Det svarer til 46,5 procent af nyprisen for Cupra Raval Endurance og næsten 50 procent for Volkswagen ID. Polo Style Launch Edition.

Tommelfingerreglen er, at de samlede leasingomkostninger efter 36 måneder bør ligge på 45 procent eller derunder af nyprisen på en bil.

Se også: Se det aktuelle tilbud på VW ID.3 Neo

Hvorfor nøjes, når du kan få storebror?

Selvom Cupraen er noget mere fristende i prissætningen, har begge biler utroligt svært ved at bide skeer med storebror Volkswagen ID.3 Neo.

Her får du nemlig en betydeligt mere rummelig og voksen elbil, som paradoksalt nok er billigere eller matcher de mindre i ren leasingsammenhæng.

ID.3 Neo Trend kan i øjeblikket leases fra blot 2.295 kroner om måneden, hvor du får nogenlunde samme rækkevidde som de to andre – over 400 km.

Udbetalingen er ganske vist højere på 30.000 kroner, men kigger du på den samlede regning efter 48 måneder, er den markant billigere end ID. Poloen og lander reelt på samme niveau som den mindre Cupra Raval.

Alt i alt ender ID.3 Neo på cirka 45 procent af nyprisen. Så leasingtilbuddet er bedre, men deruover er ID.3 Neo, uden at blive en kæmpe bil, mere rummelig. Du får både mere plads på bagsædet og i bagagerummet.

Billedet kan naturligvis ændre sig, når Volkswagen på et senere tidspunkt klarer leasingpriser på de helt billige indstigningsvarianter af ID. Polo. Men som markedet og de aktuelle tilbud ser ud lige nu, gør du et langt bedre køb ved at gå op i størrelse.

Se også: Tips og tilbud på privatleasing

Et godt råd

Har du dog sat dig stensikkert for, at det absolut skal være en ID. Polo, en Cupra Raval eller for den sags skyld den kommende Skoda Epiq gør du klogt i at vente lidt endnu.

Vi er nemlig slet ikke i tvivl om, at privatleasingpriserne på netop denne trio af nye, kompakte elbiler kommer til at falde mærkbart i den kommende tid, når nyhedens interesse har lagt sig, og konkurrencen i segmentet for alvor spidser til.

Følg på Google

Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed