Ny elbil fra Renault overrasker på pris
Renault har offentliggjort europæiske priser på den kommende Renault Twingo E-Tech Electric, der bliver Europas første bud på en elbil til en forventet pris på 150.000 kr.
Den kommende lille bybil ligner allerede et hit – se de første billeder og specifikationer på Renault Twingo som elbil.
Se også: Se alle elbiler fra Renault
Hvad koster Renault Twingo E-Tech Electric?
Den danske importør RN Danmark har endnu ikke offentliggjort priser på den lille bybil, men Renault har allerede offentliggjort priserne i Europa. I Frankrig koster den billigste variant med Evolution-udstyrspakken 19.490 euro, mens Techno-varianten koster 21.090 euro.
Prisen på 19.490 euro for Renault Twingo E-Tech Electric er 5.500 euro billigere end Renault 5 E-Tech Electric, som i Danmark koster fra 189.990 kr. Vi forventer derfor, at Renault Twingo E-Tech Electric får en dansk pris på 149.990 kr.
Hvis det bliver tilfældet, vil det være den anden elbil i Danmark til under 150.000 kr. Aktuelt er den eneste elbil til under 150.000 kr. BYD Dolphin Surf.
Renault Twingo: Lille elbil med charmerende design
I stil med andre nye elbiler fra Renault er der i designet fokus på at gøre ikoniske og kendte modeller moderne, men med genkendelige detaljer.
Den lille Renault Twingo E-Tech Electric er en bybil med en længde på 3,79 meter, som gør den utrolig let at komme omkring med i byen og på trange parkeringspladser.
På trods af dens kompakte mål skulle den være mere rummelig, end man forventer . Bagagerummet er faktisk på fine 360 liter. Et LFP-batteri på 27,5 kWh giver den rækkevidde på 263 km WLTP. Twingoen har en 60 kW (82 hk) elmotor på forakslen, 11 kW AC-opladning og 50 kW DC-lynladning.
Se også: Sammenlign priser og specifikationer på små elbiler
Renault Twingo kan blive et kæmpe hit i Danmark
Den nye Renault Twingo E-Tech Electric kan meget vel blive en stor salgssucces i Danmark. Dels fordi den bliver blandt de absolut billigste elbiler på markedet, dels fordi danskerne allerede har et stærkt kendskab og tillid til Renault som mærke.
Mange vælger i forvejen elbiler fra europæiske producenter, men i det lavere prisleje har udvalget været ekstremt begrænset, hvor BYD Dolphin Surf indtil videre har stået alene. Med Twingo får danskerne endelig et europæisk alternativ i den prisgruppe.
Samtidig har Renault gennem flere år markeret sig med elbiler, der er både komfortable, brugervenlige og moderne med gode infotainmentsystemer og velafstemte specifikationer.
De billigste elbiler
Hvad koster de billigste elbiler i Danmark? Her kan du se elbilerne rangeret efter laveste pris.
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler er Bedst i Test
Se priser på de billigste elbiler
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027



