Aldrig set billigere: Skoda presser leasingprisen i bund
Drømmer du om en elektrisk SUV i indkørslen? Skoda har netop lanceret et nyt leasingtilbud på den populære Elroq, som gør Danmarks mest solgte bil i 2025 ekstra interessant.
Se også: Test af Skoda Elroq
Markant prisfald på leasing
Da Skoda Elroq landede hos forhandlerne tilbage i februar 2025, var det muligt at privatlease de mindre modeller, Elroq 50 og Elroq 60.
Siden da har det primært været de dyrere varianter med de store batterier, 85- og 85x-modellerne, der har været i fokus.
Men nu er Skoda igen klar med leasingpriser på mellemmodellen Elroq 60, og denne gang er prisen banket helt i bund. Faktisk er det de hidtil laveste leasingpriser, vi har set på modellen.
Se også: Priser, specifikationer og billeder af Skoda Elroq
Høj udbetaling sikrer lav samlet pris
For at opnå den lave månedlige ydelse skal du denne gang lægge en udbetaling, der er tre gange højere end for et år siden.
Men det er netop den høje udbetaling på 29.995 kr., der giver den attraktive totalomkostning. Den månedlige ydelse lander således på kun 2.595 kr.
Aftalen løber over 48 måneder og inkluderer 10.000 km om året. Når man lægger udbetaling og ydelser sammen, løber totalomkostningerne efter de fire år op i 155.155 kr.
Set over en 36 måneder lang periode svarer leasingomkostningerne til 45,6 procent af bilens nypris.
Se også: Bedste leasingtilbud på elbiler i 2026
Billigere end “lillebror”
Det nye leasingtilbud er ikke bare billigere end før – det er faktisk opsigtsvækkende lavt, når man sammenligner med den oprindelige leasingpris på den mindre model, Elroq 50.
Ved introduktionen kostede en Elroq 50 nemlig 3.295 kr./md. med en udbetaling på 9.995 kr. Selvom udbetalingen var lavere, betød den højere månedlige ydelse, at totalomkostningerne over 48 måneder løb op i 168.755 kr.
Med det nye tilbud på Elroq 60 får du altså en bil med lidt større batteri og længere rækkevidde på 426 km i stedet for 375 km og en 204 hk elmotor i stedet for ”kun” 170 hk. Alligevel er tilbuddet 13.600 kr. billigere over leasingperioden end ved den gamle pris på den mindste Elroq 50-model.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Spar over 23.000 kr.
Sammenligner man med det åbningstilbud på Elroq 60, som var tilgængeligt for et år siden, er besparelsen endnu større.
Her er totalomkostningerne i det nye tilbud hele 23.200 kr. lavere. Det er en ganske klækkelig rabat, der gør den populære elbil aktuel for langt flere familier.
Se også: Disse elbiler er Bedst i Test
Attraktive priser på forsikring
Skoda tilbyder også en pakkeløsning, hvor forsikring og afleveringsforsikring er inkluderet i leasingprisen.
Dette tilvalg forhøjer den månedlige pris med 486 kr., hvis du er mindst 25 år gammel. Er du under 25 år, lyder merprisen på 705 kr./md. Det er attraktive priser, som i mange tilfælde godt kan svare sig at tilvælge.
Vi anbefaler:
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
De billigste elbiler i Danmark
Find bedste og billigste ladeboks til hjemmet