Skoda Enyaq iV lanceret i to nye billige varianter
Der kommer nu to nye varianter af en af de mest populære elbiler i Danmark, nemlig Skodas Enyaq. Det er de billigste udgaver af Enyaq iV og Enyaq Coupé iV med det lille batteri, hvor der er skruet op for udstyret.
Se også: Alle elbiler fra Skoda
Fuldt udstyr i for 369.996 kroner
Det to nye varianter af Enyaq er blevet døbt Enyaq 60 Premium og Enyaq Coupé 60 Premium. Premium betyder, at der er skruet op for mængden af ekstraudstyr.
Enyaq 60 Premium og Enyaq Coupé 60 Premium får som standard adaptiv fartpilot og Travel Assist, hvor sidstnævnte kombinerer forskellige assistentsystemer med data fra navigationsanlægget og holder øje med sving og fartgrænser og tilpasser farten på forhånd.
Her er også LED Matrix-forlygterne med 24 LED-pærer og fjernlysassistent omrbord, og der er også Driving Mode Select med valg af kørestil og Side Assist, som advarer mod bagfrakommende biler ved overhaling.
Dertil er der også 2-eget multifunktionslæderrat med varme, 3-zonet Climatronic-klimaanlæg, elektrisk justerbart førersæde med memory, el-bagklap med virtuel pedal, Phone Box med trådløs opladning, nøglefri betjening, træthedsregistrering, anhængerforberedelse, elektrisk børnelås i bagdøre, Sunset – mørktonede ruder bag, integrerede solskærme i bagdørene samt 230V-stik og to USB-C-porte bag på midterkonsollen.
Prisen er 369.995 kroner for Enyaq 60 Premium og 389.995 kroner for Enyaq Coupé 60 Premium.
Læs også: Test af Skoda Enyaq Coupe iV
Forskel på Enyaq og Enyaq Coupé?
Hvad er egentlig forskellen på disse to modeller? Det får du her et overblik over.
Der er to åbenlyse forskelle: Pris og design. Coupé er den dyreste, og er i ovenstående tilfælde 20.000 kroner dyrere.
Du både får og taber noget, hvis du vælger Coupé-varianten. Enyaq Coupé er en anelse mere aerodymanisk, hvilket giver den (hele) 7 kilometer længere rækkevidde.
Til gengæld taber du lidt på bagagepladsen, hvor den almindelige Enyaq har 585 liter og Coupé har 570 liter.
Så er der selvfølgelig også designet, hvor Coupé-modellen har et mere sportsligt udseeende.
Se også: Sammenlign elektriske SUV’er