Test og anmeldelse af Škoda Enyaq Coupé iV

Skoda Enyaq Coupé iV er både flot, komfortabel, rummelig og veludstyret - en oplagt elbil til familien. Læs vores test af Enyaq Coupé iV.

Test og anmeldelse af Škoda Enyaq Coupé iV

Er du på jagt efter en prisfornuftig elbil af høj kvalitet med et nydeligt design og plads nok til familien, er Skoda Enyaq Coupé iV bestemt værd at tage et nærmere kig på.

Se også: Alle elbiler fra Škoda

Udvalget af familievenlige elbiler af typen SUV og crossover er efterhånden ret stort i Danmark. Blandt dem finder vi Skoda med deres Enyaq og Enyaq Coupé.

Egentlig er der ikke den store forskel Enyaq og Enyaq Coupé. Den almindelige Enyaq byder på lidt mere bagagerumsplads, mens Coupé har et mere sportsligt design.

Prisen på Skoda Enyaq Coupé iV starter ved 389.995 kroner.

Er Skoda Enyaq Coupé iV en god elbil? Får man meget for pengene? Er den en familiebil? Læs, hvad Skoda Enyaq Coupé iV gør godt, hvad der kunne være bedre og se den samlede bedømmelse.

Konklusion på test af Skoda Enyaq Coupé iV

Skoda Enyaq Coupé iV ender med et flot testresultat med en score på 83 ud af 100. Det betyder at den får den samlede bedømmelse “Fremragende”.

Enyaq Coupé iV placerer sig som den fjerdebedste crossover i prisklassen 300.000 – 399.999 kroner. Den almindelige Enyaq indtager en flot førsteplads, som den bedste crossover under 300.000 kroner.

Man får meget elbil for pengene i Enyaq Coupé iV, hvor kvaliteten er virkelig god, designet er flot og der er inkluderet et flot udvalg af udstyr. I vores Kvalitet/Pris Ratio får den bedømmelsen “Exceptionelt meget kvalitet til prisen”. Læs mere om Kvalitet/Pris Ratio.

Man får også en elbil med høj sikkerhed, hvis man køber en Enyaq Coupé.I EURO NCAP Crashtest får den topkarakter med 5 ud af 5 stjerner.

Se også: Varianter, priser og specifikationer på Škoda Enyaq Coupé iV

Se flere billeder af Škoda Enyaq Coupé iV

Det gode ved Skoda Enyaq Coupé iV

Først og fremmest byder Enyaq Coupé iV på et flot design, som vi her på redaktionen er ret vilde med. Designet på både Enyaq og Enyaq Coupé er meget vellykket.

Også indeni ser Enyaq Coupé godt ud, er indbydende og kvaliteten er rigtig god til prisen. Det er en primært en kombination af plastik og stof, men det er i en fornuftig kvalitet. Få steder finder man dog hård og tynd plastik.

Enyaq Coupé er meget komfortabel, både foran og bagi. Sæderne er gode og støttende, man har en god sidestilling foran. Bagi er der god plads til ben og hoved, og man sidder også udmærket.

Praktisk kabine med god opbevaring, opladning af mobiltelefon/tablet, indbygget paraply og mere.

Rækkevidden på Enyaq Coupé iV 80 på 550 kilometer er god. Lynopladning fra 10-80 procent tager 29 minutter, hvilket også er udmærket.

Både førerskærm og infotainmentskærm er gode i Skoda Enyaq Coupé. Infotainmentsystemet er rimeligt brugervenligt, har gode funktioner og der understøttes både Apple Carplay og Android Auto.

Der er god plads i bagagerummet og en praktisk stor åbning. Der er 570 liter og 1.004 liter med bagsæderne lagt ned.

Sikkerheden er også i top, og Enyaq Coupé scorer 5 ud af 5 stjerner hos Euro NCAP.

Se også: Prøvekør en Škoda Enyaq Coupé iV

Dette kunne være bedre Skoda Enyaq Coupé iV

Rækkevidden på basismodellen er 402 kilometer, hvilket er i underkanten for en familiebil, der gerne må være klar på længere ture uden for mange ladestop.

Selvom den bærer navnet Coupé skal man ikke forvente, at denne Skoda-elbil er hurtig. 0-100 km/t på knap 9 sekunder er ikke imponerende for en elbil. De manglende kræfter mærkes endnu bedre, når man vil overhale på motorvejen.

Undervognen kan føles for stiv og ukomfortabel ved kørsel på ujævne og hullede veje.

Infotainmentsystemet er udmærket, men der mangler mere processorkraft bag. Man oplever for ofte hakken og for lang ventetid.

Den almindelige Enyaq iV er billigere og mere praktisk og lige så god som Coupé-modellen.

Se også: Kommende elbiler i Danmark

Alternativer til Skoda Enyaq Coupé iV

Vi byder velkommen til Skoda Enyaq Coupé iV i Danmark, hvor den skal konkurrere mod elbiler mod crossovere og SUV’ere i mellemklassen. Oplagte alternativer til Skoda Enyaq Coupé iV er Volkswagen ID.5, Kia EV6 og Audi Q4 e-tron Sportback.