Skoda i top og Tesla skuffer igen – se top 10
Skoda Elroq fortsætter som danskerhit, afslører salgstal for august 2025. Anderledes ser det ud for Tesla, der oplever tilbagegang.
Se de ti mest solgte biler i august.
Se også: Test af alle de nyeste elbiler i Danmark
Skoda Elroq kan blive årets mest solgte bil
Der blev i august indregistreret 8.990 elbiler, hvilket svarer til 69 procent af det samlede salg, hvor tallet blandt private var oppe på 85,5 procent.
Det er endnu en måned, hvor Volkswagen Group dominerer elbilsalget herhjemme med hele fem modeller i top 10.
Den absolut mest populære elbil er dog Skoda Elroq, der for femte måned i træk indtager en førsteplads, foran Volkswagen ID.4. Fortsætter denne trend for Elroq, venter der en titel som årets mest solgt elbil.
Tesla er tilbage på top 10-listen, men lander på en 6. plads med 306 solgte – under halvdelen af Elroq. Sammelignet med samme periode sidste år går Tesla Model Y tilbage med 47 procent.
Her er de ti mest populære biler i august 2025 i Danmark:
- Skoda Elroq (672 biler)
- Volkswagen ID.4 (566 biler)
- Skoda Enyaq (561 biler)
- Cupra Formentor (412 biler)
- Cupra Tavascan (372 biler)
- Tesla Model Y (306 biler)
- BMW iX1 (295 biler)
- Volkswagen ID.3 (295 biler)
- Mercedes-Benz EQA (273 biler)
- Kia EV3 (267 biler)
Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet
Volkswagen Group dominerer
Salget af elbiler steg i august, både i forhold til juli og samme måned sidste år. Alligevel går Tesla tilbage.
Det skyldes altså ikke en generel modvilje mod elbiler blandt danskerne, men snarere en faldende interesse for Tesla. Netop nu burde den nye Model Y ellers vise sit potentiale, da den er tilgængelig i alle varianter, også den billigste.
Succesen udebliver dog, og danskerne vælger i højere grad elbiler fra Volkswagen Group, herunder Volkswagen, Cupra og Skoda. Volkswagen selv går frem med 12,8 procent sammenlignet med sidste år.
Tesla kan derfor blive nødt til at reagere med prisnedsættelser, vurderer vi. Konkurrenterne er billigere, og forbrugerne har stadig færre argumenter for at vælge en Tesla. En ny, billigere model kan heller ikke komme hurtigt nok.
Se også: Kommende elbiler fra Skoda i 2025, 2026 og 2027
Perspektivering
Er Skoda Elroq den bedste elbil til prisen eller findes der bedre alternativer i samme prisklasse? Her kan du se de bedste elbiler til under 300.000 kr.
Vi anbefaler:
Guide til opladning af elbil derhjemme
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Derfor skal du vælge elbil fra Hyundai