Skoda lancerer helt ny Enyaq i 2025
Skoda har netop afsløret, at der i løbet af 2025 lanceres en helt ny Enyaq og giver os de første informationer om nyhederne i den.
Se også: Se alle elbiler fra Skoda i Danmark
Nyt design til Skoda Enyaq
Skoda Enyaq står til at få en større opdatering næste år, og vi har netop fået de første officielle teasere. De nye skitsebilleder giver os et klart billede af det nye design på Enyaq, som er stærkt inspireret af den nye Skoda Elroq.
Ligesom Elroq vil den nye Enyaq byde på det nye “Modern Solid”-designsprog, der skal gøre Skoda-mærket mere populært blandt de yngre bilkøbere. I designet finder man for eksempel den nye “Tech-Deck” kølergitter, der indeholder radar, sensorer og kamera, som bruges til blandt andet adaptiv fartpilot, samt de nye LED-kørelys.
Forlygter sidder nedenunder og er integreret i et revideret design af kofangeren. Det traditionelle emblem på motorhjelmen bliver til “Skoda” i bogstaver. Andre visuelle ændringer omfatter ankomsten af en ny olivengrøn lakfarve og mørke kromlister på kofangere, sideskærme og Skoda-bogstaver.
Skitserne viser både Enyaq og Enyaq Coupe, hvilket bekræfter, at begge modeller vil blive fornyet i forbindelse med denne opdatering. At dømme ud fra den anden skitse ser det ikke ud til, at Skoda har pillet ved designet bag på Enyaq – den ser ud til at være identisk med den nuværende bil.
Den nye Enyaq og Enyaq Coupé forventes dertil at byde på et nydesignet cockpit, hvor der er hentet inspiration fra konceptbilen Vision 7S.
Se også: Specifikationer, pris og billeder af ny Skoda Enyaq
Man får et ganske godt indtryk af designet på de nye Enyaq, hvis man tager et kig på den nye Elroq, som du kan se herover. Enyaq vil byde på et større bagagerum, og er derfor et bedre valg til store familier.
Skoda arbejder også på en syvpersoners elbil, en stationcar og kommer i 2026 med Epiq, der bliver den billigste elbil fra Skoda.
Højere effektivitet og længere rækkevidde
Der vil også være tekniske forbedringer, at finde i de nye Enyaq-modeller – her går Skoda dog ikke i dybden endnu.
I stedet oplyser Skoda, at det nye design vil byde på bedre aerodynamik og bilerne vil have en forbedret rækkevidde i forhold til de nuværende Enyaq. Angiveligt skulle den kommende Enyaq Coupé blive Skoda mest aerodynamiske bil.
Skoda lover dertil også, at de nye Enyaq vil være mere bæredygtige – sandsynligvis i form af en større brug af miljøvenlige og bæredygtige materialer i kabinen.
Se også: Kommende elbiler fra Skoda i 2024, 2025 og 2026
Alternativer til Skoda Enyaq
Skoda Enyaq er blandt de allerbedste SUV’er på markedet og blandt danskerne favoritter, men konkurrencen er stor i det segment.
Blandt de mest oplagte alternativer finder man SUV’er som for eksempel Volkswagen ID.4, Tesla Model Y, Xpeng G6, Hyundai Ioniq 5 og Kia EV6, hvor specielt de tre sidstnævnte imponerer med en voldsom hurtig lynopladning – den får den nye Enyaq nok svært ved at matche.
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Disse elbiler er Bedst i Test
Her er de billigste elbiler, du kan købe lige nu