Skodas nye syvpersoners elbil får officiel lanceringsdato

Skoda har netop sat dato på verdenspremieren af deres nye elektriske flagskib, Peaq. Den store syvpersoners SUV bliver mærkets hidtil mest luksuriøse elbil.

Skodas nye syvpersoners elbil får officiel lanceringsdato

Skoda har netop offentliggjort, hvornår de trækker tæppet af deres absolut største og mest luksuriøse elbil til dato, den syvpersoners SUV Skoda Peaq.

Skoda Peaq lander i Danmark som et alternativ til større elbiler som Kia EV9, Hyundai Ioniq 9, Kia PV5 Passenger og ikke mindst VW ID. Buzz.

Det spørgsmål er dog stadig prisen – bliver den dyrere end ID. Buzz?

Se også: Bedste elbiler til syv personer

Skoda Peaq får verdenspremiere i Frankrig

Skoda har udsendt nye designskitser af Peaq, der afslører et moderne og markant ydre med de karakteristiske T-formede lygter og et bredt, robust design.

I samme ombæring har bilproducenten endelig sat en præcis dato på kalenderen for den officielle afsløring.

Det sker tirsdag den 23. juni, hvor den store elbil får sin verdenspremiere ved en stor præsentation i Frankrig. Dermed er der i skrivende stund under tre uger til, at vi får bilen at se.

Skoda Peaq

Se også: Disse elbiler er bedst i test

En familieflytter med ekstra luksus

Når tæppet falder, kan vi forvente at se en bil, der sætter helt nye standarder for det tjekkiske mærke. Peaq slår både Elroq og Enyaq rent størrelsesmæssigt, og den bliver Skodas første elbil med syv siddepladser.

Fokus har været rettet benhårdt mod at skabe klassens bedste indvendige plads med en kabine, der minder om en moderne lounge. Den rummer op til syv personer, og passagererne på den tredje og bagerste sæderække kan se frem til høj komfort, lyder det fra Skoda.

Samtidig skruer Skoda gevaldigt op for luksusfølelsen i Peaq. Bilen byder blandt andet på et helt nyt Android-baseret infotainmentsystem og mulighed for en særlig Relax-pakke, der inkluderer ergonomiske massagesæder og et lækkert lydsystem fra Sonos.

På den tekniske front er ambitionerne også store. Bilen forventes at lande med en rækkevidde på over 600 kilometer og lynopladning fra 10 til 80 procent på 28 minutter.

Som en yderst praktisk detalje understøtter Peaq også Vehicle-to-Load-teknologi.

Se også: Sammenlign alle elbiler på pris og kvalitet

De store populære elbiler får skarp konkurrence

Skoda har længe været garant for det snusfornuftige og praktiske valg, men med Peaq træder de for alvor ind i en mere premium-arena. Med Peaq skal de dyste mod en række populære store SUV’er.

Heriblandt finder man Kia EV9, Hyundai Ioniq 9, Volkswagen ID. Buzz og prisbaskeren Kia PV5 Passenger. Det bliver svært at slå minibusserne på rummelighed og praktikalitet.

Lige nu sidder den lange version af ID. Buzz tungt på tronen som danskernes foretrukne elbil til den helt store familien, men Peaq kan meget vel blive et hit.

Men det sker kun, hvis Skoda formår at holde prisen konkurrencedygtig, så den skal helst ikke koste meget mere end 450.000 kr.

Se også: Alle elbiler fra Skoda i Danmark