Skodas smutvej: Kan presse prisen på elbiler helt i bund

Skoda har fundet en genvej til billigere elbiler, som vækker gamle planer til live. Læs om den nye strategi, der kan gøre din næste elbil markant billigere.

Skodas smutvej: Kan presse prisen på elbiler helt i bund

Skoda topper danskernes ønskeliste over elbiler, men der er stadig et gab på 100.000 kroner ned til markedets billigste elbiler. Nu har den tjekkiske gigant fundet en smutvej til meget billigere elbiler.

Se også: Alle elbiler fra Skoda i Danmark

Skoda genopliver plan om billig elbil

Det tjekkiske bilmærke har fundet en smutvej gennem nye EU-regler, der kan gøre det muligt for, at lave meget billigere elbiler. Den nye bilklasse M1E for små elbiler under 4,2 meter åbner helt nye døre.

Ved at udnytte de såkaldte “super-credits” kan Skoda genoplive ellers skrottede projekter om små elbiler, der sandsynligvis vil koste langt under 200.000 kr.

Det samme gælder for Audi, der nu rykker hurtigere på en kompakt Audi A1 e-tron, efter EU løftede sløret for den økonomisk gulerod, som betyder, at hver gang de sælger én lille elbil i den nye klasse, tæller den som 1,3 biler i deres CO2-regnskab. Det hjælper dem med at undgå gigantiske bøder og skal gøre det rentabelt at bygge små biler igen.

Det ville være oplagt for Skoda at skabe en søsterbil til Volkswagens kommende mikro-elbil, ID.Every1 (også kaldet ID. Lupo), men meldingerne her går på, at moderselskabet Volkswagen indtil videre ikke har givet Skoda eller de andre mærker i koncernen muligheden for at bygge deres egne versioner af denne helt lille platform.

Se også: Kommende elbiler fra Skoda

Skoda får ikke lov at bygge en billig elbil baseret på VWs ID.Every1.

Det efterlader indtil videre Skoda med fokus på de lidt større modeller i det billige segment, mens de venter på grønt lys fra toppen.

Se også: Her er de billigste elbiler i Danmark

Volkswagen-gruppen klar med historisk offensiv

Moderselskabet varmer i øjeblikket op til deres vigtigste lanceringer af nye elbiler hidtil i år. Det sker med en bølge af nyheder, hvor ballet i år bliver åbnet med den sportslige Cupra Raval, den praktiske Skoda Epiq og den længe ventede Volkswagen ID. Polo, der alle sigter efter en pris omkring 200.000 kroner.

Se de mest ventede nye elbiler i 2026 her.

Vi anbefaler:
Billigste opladning af elbil med ladeboks
Disse elbiler er bedst til prisen