Solid-state batteri med mindst 1.000 km kommer i 2025
Der er meget snak om de såkaldte solid-state batterier, der kommer med en hel del fordele sammenlignet med nuværende batterityper til elbiler. Solid-state batterierne har ladet vente på sig, men nu ser der ud til at være spændende nyt på vej i en nær fremtid.
Se også: Sammenlign rækkevidde på elbiler
SAIC klar med solid-state om to år
Mange bilproducenter investerer store ressourcer i batteriteknologi, herunder solid-state batterier. En af de seneste udmeldinger er dog, at vi er længere væk fra solid-state batterier end man skulle tro.
Batteriproducenten StoreDot meldte tidligere i år ud, at man har mindst to år væk fra rene solid-state batterier, og det i stedet gav mening at satse på semi solid-state batterier.
Men nu melder den kinesiske bil- og batteriproducent SAIC ud, at de allerede om to år forventer at kunne tilbyde elbiler med solid state batterier, hvilket kommer som lidt af en overraskelse.
SAIC har arbejdet tæt sammen med QingTao Energy Development siden juli sidste år, og det ser ud til, at den fælles indsats har givet resultater.
Mindst 1.000 kilometer rækkevidde
SAIC har endnu ikke afsløret detaljer om batteriets kapacitet, energitæthed eller andre specifikationer for den sags skyld. De har dog tidligere meldt ud, at deres kommende solid-state batteri vill have en rækkevidde på mindst 1.000 kilometer.
Derudover skulle det få 4C lynpladningsteknologi. Det skulle betyde, at batteriet kan oplades fuldt op på omkring 15 minutter.
Se også: Seneste nyt om elbiler
Flere fordele ved Solid-state batterier
Ud over en meget høj energitæthed og hurtig opladning, er der også andre fordele ved de såkaldte solid-state batterier.
Solid-state batterier er meget bedre til at håndtere kulde, som litiumbatterier ikke er bedste venner med. Det er blandt andet derfor, at rækkevidde i elbiler om vinteren er noget dårligere.
Derudover skulle solid-state batteriet være et sikrere batteri samt have længere holdbarhed. Alt i alt virker solid-state til at være et stort gennembrud – og det første kan altså lande allerede i 2025.
Se også: Dækker elbilforsikring batteriet?