Sonys og Hondas første elbil bliver lanceret i 2026

Sony og Honda fortsætter deres elbil-eventyr. Den første model forventes lanceres i 2026, som vil kunne forudbestilles året forinden.

Sonys og Hondas første elbil bliver lanceret i 2026

Elektronikgiganten Sony og bilproducenten Honda er på vej til at blive en ny spiller på elbilmarkedet. Under et helt nyt mærke overvejer de at lancere deres første nye elbil i Europa, men der er indtil videre ikke sat en dato.

Den nye joint venture, der også går under navnet Sony Honda Mobility, planlægger at lancere deres første elbil i 2026. Den indtil videre unavngivne bil, vil til en start blive solgt online i USA og Japan, hvorefter de to firmaer overvejer at introducere bilen i Europa.

Se også: Nyt selvstændigt elbilmærke på vej fra Sony og Honda

Vi ved snart mere om Sonys og Hondas elbil

Der er indtil videre er der ikke mange detaljer omkring Sonys og Hondas nye elbil, men en video der lige er blevet frigivet, fortæller at vi vil vide mere den 4. januar 2023 ved Consumer Electronics Show (CES).

Honda vil stå for planlægningen af den nye elbils platform og detaljerne omkring batteriet, og vil til slut bygge bilen på deres fabrik i Nordamerika.

Udviklingen af bilens software og brugergrænseflade vil Sony tage sig af, og vil i elbilen bestemme fremtidens abonnement muligheder og service. Sony vil også bidrage med kameraer, sensorer og anden teknologi, der vil tillade autonom kørsel op til niveau 2 i de fleste situationer, samt op til niveau 3 i begrænset omfang – sandsynligvis på motorveje.

Sony Vision-S 01 og 02.

Se også: Derfor sælges elbiler online

Forudbestilling fra 2025

Prisen er endnu ikke offentliggjort, men forventes på grund af det højteknologiske interiør at ligge på omkring 50-60.000 pund (427.000 til 512.000 kroner). Det vil være muligt at forudbestille en Sony-Honda-elbil fra 2025, hvor de første eksempler leveres i USA i foråret 2026.

Sony har udforsket elbilproduktionen i årevis og lancerede i 2020 et emissionsfri salonkoncept kaldet Vision-S 01, der blev efterfulgt at Vision-S 02 elektriske syv sæder SUV koncept, der blev introduceret tilbage i januar 2022.

Se også: Nyt om elbiler