Teslaer forvandles til en kapabel spillekonsol

En stor softwareopdatering er klar til Teslas elbiler. Sammen med forbedringer og fejlrettelser kommer både Apples Music, Zoom og Steam-spil.

Teslaer forvandles til en kapabel spillekonsol

En stor jule-softwareopdatering er klar til Teslas elektriske biler. Sammen med andre forbedringer og fejlrettelser kommer både Apples Music musikstreaming, Zoom videoopkald og spilbiblioteket fra Steam.

Se også: Test af Tesla Model Y

Tusindvis af kvalitets spil til Tesla

Teslas nye såkaldte “juleopdatering” tilføjer et par længe ventede nye funktioner, herunder muligheden for at spille spil fra Steams bibiotek direkte i bilen, understøttelse af Apple Music og Zoom opkald.

Tesla tilbyder allerede en masse spil til ejere af deres elbiler som Cuphead og Stardew Valley, og den officielle tilføjelse af Steam kommer ikke som en total overraskelse, da Elon Musk tidligere tweetede, at virksomheden “gjorde fremskridt” med en Steam-integration tilbage i juli. Men nu, hvor Steam for Tesla endelig er her, kan ejerne få adgang til mange flere spil.

Tesla siger, at Steam vil være tilgængelig på “nye” Model S- og X-biler, og Tesla har efter sigende præciseret det til at betyde S- og X-modeller fra år 2022 eller nyere med 16 GB RAM. De ekstra RAM er en nødvendighed, hvis infotainmentsystemet skal afvikle de krævende spil fra Steam.

Tesla skriver, at Steam bringer “tusindvis” af spil til deres elbiler. Tesla benytter selv det ekstremt krævende Cyberpunk 2077-spil i deres markedsføring:

Steam er ikke den eneste nye app, der kommer til Tesla-biler med denne opdatering. Her er nemlig også den længe ventede Apple Music. Appen blev angiveligt vist i en Tesla Model S i en museumsudstilling i sidste måned, og nu er den officielt rullet ud som en del af en officiel Tesla-opdatering.

Juleopdateringen indeholder også en masse andre funktioner. Her er et opgraderet lysshow samt muligheden for at foretage Zoom-opkald fra kabinekameraet samt se bilens indre fra Tesla-appen, mens du er i Dog Mode eller Sentry Mode. Opdateringen, der officielt er nummereret 2022.44.25, rulles ud nu.

Mangler stadig Apple CarPlay og Android Auto

Det er skønt at se flere apps komme til Teslas biler, men en stor mangel er stadig Apple CarPlay og Android Auto, som langt de fleste bilister benytter dagligt. Teslas software er god, men det er svært at komme uden om, at apps kommer hurtigere til de to platforme fra Google og Apple samt der er langt flere af dem. Her får man også adgang til bedre navigations med Google Maps (eller Apple Kort) samt en sømløs oplevelse fra mobil til bil.

Kommer CarPlay og Android Auto nogensinde til Tesla? Det skal vi nok ikke regne med.

Se også: Seneste nyt om elektriske biler