Nu kan du forudbestille Tesla Roadster for 320.000 kr

Nu kan man igen forudbestille Teslas vilde elektriske sportsvogn. Dog koster det 320.000 kroner at reservere en Tesla Roadster.

Nu kan du forudbestille Tesla Roadster for 320.000 kr

Vil du have dig den hurtigste bil i verden, så er Tesla Roadster et af fremtidens bud på det. Igen har Tesla åbnet op for, at man kan forudbestille Roadster, som forventes lanceret næste år. Men billig bliver den nok ikke.

Se også: Elbiler bedst i test

0-100 km/t på 2,1 sekunder og 1.000 km rækkevidde

Det blev hurtigt fjernet fra Teslas hjemmeside, men man kunne kortvarigt allerede i april 2022 forudbestille en Roadster. Herefter blev lanceringen udsat gang på gang og den ellers lovende elbil har endnu ikke set dagens lys. Men nu sker der igen noget.

Ifølge Tesla er den kommende Roadster elbilen, der slår alle andre biler på ydeevne. Og der skal da ikke være nogen tvivl om, at de første specifikationer på bilen ser imponerende ud.

Tesla har endnu ikke delt mange informationer om Roadster, men lidt er der dog heldigvis. Angiveligt skulle den få et drejningsmoment på hele 10.000 Nm.

0-100 km/t skulle ske på blot 2,1 sekunder, 0-400 meter tager 8,8 sekuner, tophastigheden er over 400 km/t.

Plads til fire personer

Selvom der er tale om en tredørs sportsvogn er der stadig plads til fire personer i Roadster. Den kommer med et glastag, der kan tages af.

Se også: Test af elbiler

Tesla Roadster

En reservation koster 320.000 kroner

Er du bare helt vild for at få fingrene i en Tesla Roadster, kan du lige nu forudbestille den. Det koster 32.000 kroner her og nu i depositum samt 288.000 kroner, der forfalder inden for 10 dage.

Hvad vil Tesla Roadster ende med at koste? Det er der ingen der ved, men den bliver nok ret dyr.

Kommer i 2024

Ifølge de seneste informationer fra Elon Musk, administrerende direktør for Tesla, lanceres Tesla Roadster engang til næste år.

Vi kan dog lige nævne, at Roadster oprindeligt blev annonceret i 2017 og endnu ikke bliver produceret. Efter at være blevet forsinket flere gange er det okay at tvivle på, at den skulle komme i 2024.

Se også: Vælg den billigste elbilforsikring hos If