Nu kommer den billigste Tesla Model Y til Danmark

Teslas Model Y med baghjulstræk, lidt mindre ydeevne og rækkevidde kommer nu til Danmark. Det mest interessante ved den er prisen.

Nu kommer den billigste Tesla Model Y til Danmark

Teslas elbiler er meget populære, men ikke ligefrem billige. Derfor er det en god nyhed, at Model Y med den laveste pris nu endelig kommer til Danmark. Der er nogle enkelte kompromisser, men tilgengæld sparer man 100.000 kroner – og det er vel også værd at tage med.

Se også: Test af Tesla Model Y

Spar 100.000 kroner på Model Y

Indtil nu har Model Y været tilgængelig i to varianter: Long Range med Dual Motor og Performance med priser startende over en halv million. På trods af den høje pris ser man ret mange af dem på vejene. Men for dem der drømmer om en Model Y, men synes prislappen er en anelse for heftig, er der nu gode nyheder.

Model Y med en enkelt elektrisk motor – monteret på baghjulene – kommer nu til det danske land. Og her er der altså en hel del at spare. Model Y med baghjulstræk koster nemlig 100.000 kroner mindre end den tidligere billigste variant.

Hermed kommer selvfølgelig et par kompromisser, som de fleste nok kan leve med. Med en enkelt elektrisk motor er den selvfølgelig ikke helt så kvik, som de to andre. Det betyder dog ikke, at den er langsom. 0-100 km/t sker på 6,9 sekunder og den har en tophastighed på 217 km/t.

Rækkevidden er et andet kompromis. I stedet for op til 565 kilometer (WLTP) er der 455 kilometer batteriet i denne nye variant – på 19 tommer fælge vel at mærke. Hertil er der også “kun” 170 kW opladning, hvor de andre har 250 kW. Mon ikke opladningstiden er nogenlunde den samme, da batteriet har mindre kapacitet.

Se også: Test af elbiler

Pris på Model Y med baghjulstræk

Tesla Model Y med baghjulstræk har fået en dansk pris fra 449.990 kroner. Leveringstiden står til at være mellem november 2022 og januar 2023.

Sammenligning af de tre Model Y

Specifikation Model Y med baghjulstræk Model Y Long Range med firehjulstræk Model Y Performance
Pris 449.990 550.200 619.016
Drivlinje Baghjulstræk Dual Motor firehjulstræk Dual Motor firehjulstræk
0-100 km/t 6.9 s 5.0 s 3.7 s
Rækkevidde 430 kilometer (WLTP est. med 20’’ Induction fælge)

455 kilometer  (WLTP est. med 19” Gemini fælge)

533 kilometer (WLTP med 20’’ Induction fælge)

565 kilometer (WLTP med 19” Gemini fælge)

514 kilometer (WLTP med 21″ Überturbine fælge)
Tophastighed 217 km/t 217 km/t 250 km/t
Fælge 19” eller 20” 19” eller 20” 21”
Vægt 1.909 kg 1.979 kg 1.995 kg
Motor Én motor, baghjulstræk Dual Motor firehjulstræk Dual Motor firehjulstræk
Supercharging maks hastighed 170 kW

(pay per use)

250 kW

(pay per use)

250 kW

(pay per use)

Autopilot Ja Ja Ja

Læs også: De mest ventede elbiler, der kommer sidst i 2022