Ny Tesla Model 3 på vej: Sådan ser den ud

Rygter om en ny Tesla Model 3 har svirret længe og nu får vi endelig det første indtryk af den. Et foto af den nye Model 3 er lækket på nettet.

Ny Tesla Model 3 på vej: Sådan ser den ud

Project Highland er kodenavnet for Teslas nye Model 3, der indtil nu kun har været rygtet, uden at blive set. Indtil nu, for der er netop dukket et fotos op af en Model 3, der afslører en del af det nye design.

Se også: Specifikationer på alle elbiler

Nyt design udvendigt og indvendigt

Tesla skulle i skrivende stund være i gang med at gøre produktionslinjerne på gigafabrikken i Shanghai klar til produktionen af den opdaterede Model 3. Den nye Model 3 skulle byde på mere end blot et facelift.

Den nye Model 3 skulle nemlig have færre dele, hvilket både gøre det hurtigere og billigere at samle bilen. Det skulle i sidste ende give en ny Tesla Model 3 med en endnu lavere pris end vi ser nu. Der vil også blive foretaget ændringer i det ydre og i drivlinjens ydeevne med fokus på produktionseffektivitet.

Den nye Model 3 er endnu ikke bekræftet af Tesla endnu, men der er nu dukket et foto op ad den, der viser noget af det nye design.

På billedet herunder er det tydeligt at se, at det ikke er den Model 3 vi normalt ser. Forlygterne har fået nyt design og fronten har også fået nyt design.

Kigger man godt efter kan man også spotte lidt af cockpittet, der også ser anderledes ud.

Efter ny Model 3 kommer ny Model Y

 

Den nye Model 3 forventes at gå i produktion i tredje kvartal i år. I samme omgang skulle Model Y også komme i en opdateret model. Den skulle få nogenlunde samme omgang som Model 3 med samme lygter og front samt en opdatering af cockpit og interiør.

Ligesom med den nye Model 3 forventes Model Y også at blive billigere, da man også her har optimeret produktionen af modellen, hvilket i sidste ende har betyder lavere produktionspriser.

Se også: Få den laveste pris på elbilforsikring