Tesla Model Y Standard lanceret i Danmark – billigere og dårligere
Blot fire dage efter introduktionen i USA har Tesla nu lanceret Model Y Standard i Danmark. Det gør den populære Model Y 40.000 kr. billigere end tidligere.
Den er dog skrabet for så meget almindeligt udstyr, at den ikke er besparelsen værd – se hvilket udstyr du må undvære i Tesla Model Y Standard.
Se også: Alle elbiler fra Tesla
Pris på Tesla Model Y Standard i Danmark: 299.990 kr.
Den billige og skrabede Tesla Model Y Standard kan nu købes i Danmark. Det sker, efter den tidligere på ugen blev introduceret i USA.
I Danmark koster Tesla Model Y Standard 299.990 kr. Dermed er den 40.000 kr. end den tidligere Baghjulstræk-variant, som ikke længere fås.
Se priserne på Tesla Model Y i Danmark:
De 299.990 kr. er præcis den pris, som vi tidligere vurderede, at Model Y Standard ville få i Danmark baseret på den amerikanske pris. Flere andre danske medier anslog dens pris til langt under 300.000 kr., men det var naturligvis aldrig realistisk.
Se også: Se alle SUV’er i Danmark
Ny Tesla Model Y Standard mangler meget udstyr
Introduktionen af den nye Model Y Standard betyder, at du nu ikke længere kan få den tidligere Baghjulstræk-variant med fuldt udstyr.
Ønsker du den billigste udgave, må du nøjes med en yderst skrabet udstyrsvariant. Godt nok er rækkevidden forøget en smule, men du må nøjes med en yderst skrabet udstyrspakke, der nærmest ikke er en elbil anno 2025 værdig.
Se alt udstyr, som den nye Model Y Standard til 299.995 kr. mangler sammenlignet med den gamle basismodel:
Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Tesla Model Y er et dårligt køb – se de bedste alternativer
Tesla Model Y var i forvejen et dårligere køb end flere andre konkurrenter, og med ændringen af udstyret i basisvarianten er Model Y Standard et endnu dårligere køb. Lad os tage et kig på, hvor meget elbil du får i de bedste alternativer i mellemklassen til samme pris.
Xpeng G6
Xpeng G6, som får bedømmelsen 90/100 (uovertruffen), er det bedste alternativ til Tesla Model Y. Her får du for samme pris, 299.990 kr., en noget kortere rækkevidde på 470 km, men til gengæld markant hurtigere opladning (10-80 % på kun 12 minutter).

Xpeng G6 byder også på al udstyr, du kan forestille dig, et fremragende infotainmentsystem og en lang fabriksgaranti på 7 år/160.000 km. Størrelsesmæssigt er Xpeng G6 også helt på niveau med Tesla Model Y.
Renault Scenic E-Tech Electric
Tesla må også se sig slået af Renault, som med SUV’en Scenic E-Tech Electric med stort batteri og Techno-udstyrspakken til 299.990 kr. kører hele 625 km på en opladning og har meget af det udstyr, som den skrabede Model Y Standard mangler.
Renault Scenic E-Tech Electric får bedømmelsen 83/100 (virkelig god) i test.

Scenic er lidt mindre rummelig, men stadig en SUV med god plads til hele familien. Og så er Android Automotive-infotainmentsystemet helt i top.
Hyundai Ioniq 5
Tesla Model Y Standard kan heller ikke måle sig med Hyundai Ioniq 5, der koster fra 289.995 kr. og får bedømmelsen 85/100 (fremragende) i test. Det skulle da lige være på rækkevidden, som i basismodellen kun kører 440 km.
Betaler du 314.995 kr., kan du dog enten vælge at gå op i udstyr (selv om basisudstyret allerede er bedre end i Model Y Standard) eller vælge Long Range-udgaven med 570 km rækkevidde.
Konkurrenterne til Tesla – uanset om vi kigger mod Kina, Europa eller Sydkorea – er de seneste par år blevet meget bedre alternativer til Tesla end tidligere, og vi vil derfor kraftigt anbefale en anden elbil end Tesla Model Y Standard. Du får ganske enkelt mindre elbil for pengene i Model Y Standard sammenlignet med alternativerne.
Perspektivering
Vil du se flere alternativer til Teslas elbiler? Se de bedste alternativer til Tesla Model Y og de bedste alternativer til Tesla Model 3.
Se også alle SUV’er i Danmark og alle sedaner i Danmark.
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler