Ny Tesla-softwareopdatering med stor forbedring
Det lyder måske ikke som den store forbedring, når en opdatering indeholder “kameraforbedringer”. Men kameraer er en essentiel del af en Tesla, og det har derfor stor betydning.
Se også: Alle elbiler fra Tesla
Store forbedringer til kamerakvaliteten
Tesla er uden tvivl de bedste i branchen, når det gælder softwareopdateringer til elbiler. Der bliver konstant rullet nye funktioner, rettelser og forbedringer ud – i samme stil som vi kender det fra vores smartphones.
Tesla kan forbedre softwaren, men kan også via opdatering forbedre bilens effektivitet og meget mere. I denne omgang handler opdateringen dog om noget helt andet, som mange ejere længe har klaget over, nemlig kamerakvaliteten.
Hele vejen rundt på Tesla’er sidder nemlig kamera, der både benyttes til Tesla autopilot og “fuldt selvkørende teknologi” og i mange andre situationer, hvor man bruger kameraerne, for eksempel ved parkering, ved brug af Sentry Mode, ved sving og mere.
Opdateringen kommer med en gevaldig forbedring af kameraet kvalitet, der er som nat og dag. Herunder ses forskellen, som en ejer har rapporteret:
Det giver et meget godt indtryk af, hvor meget Tesla kan forbedrer biler blot via en enkel softwareopdatering.
Se også: Tesla lancerer ny Model 3: Specifikationer, billeder og pris
Kun til Tesla med Hardware 3
Opdateringen rulles kun ud til Tesla’er, der har Hardware 3. Det er heldigvis ganske let at tjekke. I bilens infotainmentsystem går du blot til indstillinger for bilen, “Yderligere oplysninger om køretøjet” og tjekker, om der står “Full Self-Driving Computer” under “Autopilot computer”.
Gør der det, har du en Tesla med Hardware 3.
Se også: Bedste ladeboks til hjemmeopladning