Stor Tesla-nyhed lige på trapperne

Tirsdag den 7. oktober offentliggør Tesla noget nyt, men ingen ved, om det er Roadster, den billige Model Y Standard eller noget helt tredje.

Stor Tesla-nyhed lige på trapperne

Om blot én dag, tirsdag den 7. oktober, afslører Tesla noget nyt. Men hvad er det, og kan nyheden redde Tesla fra den nuværende salgsnedgang? Læs mere om, hvad Tesla annoncerer.

Se også: Se alle elbiler fra Tesla

Nyt om Roadster eller billig Model Y?

Tesla har offentliggjort en ni sekunder lang kryptisk teaser på X, der viser noget, der ligner et hjul, en ventilator eller en propel.

Videoen slutter med datoen 10/7, hvilket antyder en afsløring af … et eller andet tirsdag den 7. oktober.

Men hvad er det? Det er der mange spekulationer om, og vi er ikke i stand til at give et entydigt svar på, hvad Tesla annoncerer i morgen.

Spekulationerne går på, at det kan være den længe ventede nye Roadster eller den billige Tesla Model Y Standard (E41). Roadsteren forventes at få ekstrem ydeevne og muligvis SpaceX-teknologi, mens den nye Model Y Standard bliver en skrabet udgave med mindre udstyr og en lavere pris end normalt.

Andre gætter på alt fra en ny AI-køleventilator til et overraskende luftfartsprojekt.

Se også: Se alle elbiler i Danmark

Teslas måske vigtigste nyhed i mange år

Det er absolut mest sandsynligt, at nyheden relaterer sig til enten Roadster eller den billige Model Y Standard – og uanset om det bliver det ene eller andet, er der tale om en af Teslas mest ventede nyheder i mange år.

Tesla Roadster. Foto: Tesla

Anden generations Tesla Roadster skulle egentlig have været på vejene helt tilbage i 2020, men den er blevet forsinket gang på gang. Historien er lidt den samme om den billige Model Y Standard. Teslas oprindelige såkaldte Master Plan tilbage fra 2006 gik på først at lancere Roadster og bruge pengene på at lancere billigere elbiler (Model S og Model X), og så bruge pengene fra disse elbiler til at lancere endnu billigere elbiler (Model Y og Model 3) for så igen at producere endnu billigere elbiler.

Men mens konkurrenterne har introduceret billigere og bedre elbiler, er samme udvikling ikke sket hos Tesla. Tesla har derimod udfaset både Model S og X, som stort set ikke sælger, mens prisen på Model 3 og Model X har været stort set uændret siden Teslas massive prisfald i henholdsvis januar 2023 og maj 2024.

Billig Tesla Model Y Standard. Foto: X

I det seneste års tid har Teslas måttet afgive markedsandele til konkurrenterne, som er lykkedes med at lave endnu bedre og billigere elbiler. Tesla har heller ikke gjort det nemt for sig selv med en administrerende direktør i form af Elon Musk, som har været til stor skade for bilmærkets omdømme.

Elon Musk bliver – det til trods – i spidsen for Tesla, og nu er tiden kommet til at løfte sløret for et af de længe ventede projekter, som måske kan redde Tesla fra den igangværende nedtur.

Se også: Sammenlign alle SUV’er

Perspektivering

Teslas portefølje af elbiler i Danmark er efterhånden ganske lille. Se alle elbiler fra Tesla i Danmark.

Vi anbefaler:
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Test og anmeldelser af elbiler
Priser, bedømmelse og sammenligning af elbiler