Tesla lancerer helt ny elbil i denne måned
Den har været lovet klar siden 2020, men er blevet forsinket ad flere omgange. Seneste melding fra Tesla er, at de er klar til endelig til at lancere den nye udgave Roadster i slutningen af april.
Lander Teslas superbil med 1.000 km rækkevidde og acceleration fra 0-100 km/t på 1,9 sekunder i løbet af de næste 14 dage? Det ved vi meget snart, men måske er den faktisk helt ligegyldig.
Se også: Alle elbiler fra Tesla
En superbil der trodser fysikkens love
Tesla Roadster er ikke bare endnu en elbil, hvis man skal tro på hvad Elon Musk siger. Det er en maskine bygget til at ydmyge de dyreste eksotiske sportsvogne på markedet.
Med en lovet acceleration fra 0 til 100 km/t på under to sekunder kan den flytte den grænserne for, hvad vi troede var muligt. Elon Musk har for nylig understreget, at Roadster er den rå og ufiltrerede køreoplevelse og en “driver’s car”.
Tesla har tidligere delt enkelte specifikationer på Roadster, der ser meget imponerende ud. Heriblandt en 0-100 km/t tid på blot 2,1 sekunder, 0-400 meter tager 8,8 sekunder, en tophastighed over 400 km/t og et drejningsmoment på 10.000 Nm.

Ikke mindst, skulle Roadster tilbyde en rækkevidde over 1.000 km.
Se også: Sammenlign alle elbiler i Danmark
SpaceX-teknologi og svævende funktioner
En af de mest spektakulære detaljer ved den kommende Roadster er den såkaldte “SpaceX-pakke”. Her er der tale om kolde gasdyser, der potentielt kan gøre bilen i stand til at foretage små hop eller øge vejgrebet markant ved ekstrem acceleration.
Selvom det lyder som science fiction, har Tesla længe fastholdt, at det er en del af den endelige vision.
Se også: Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028
Overholder Tesla tidsplanen denne gang?
Det er efterhånden ni år siden, verden så det første designkoncept, og meget er sket med Teslas visuelle identitet siden da.
Eksperter forventer en subtil opdatering af bilens ydre, så den føles frisk ved siden af både den opdaterede Model 3, Model Y og Cybertruck.
Det absolut vigtigste for Tesla her i april er dog at ramme datoen. Efter adskillige forsinkelser gennem årene er forventningspresset enormt, og hele bilverdenen holder vejret for at se, om Tesla endelig kan levere deres mest radikale bil til dato. Men man kan med rette diskutere, om det rent faktisk er en bil som Roadster, Tesla har brug for lige nu.
Efter vores mening er den mere eller mindre ligegyldig for det brede marked. Vi har netop været vidner til, at Tesla har taget de ikoniske Model S og Model X af programmet, netop fordi de solgte for dårligt i et marked, der skriger på mere fornuftige priser.
Derimod har Tesla brug for en langt mere kompakt og billigere model – en bil til folket, som måske nok er i sit spæde udviklingsstadie nu, men som er langt vigtigere for selskabets fremtid end en svævende superbil til millionbeløb.
Vi anbefaler:
Disse elbiler er bedst i test
De billigste elbiler i Danmark
Test og anmeldelser af elbiler