Tesla: Lønpakke på 6.400 mia. kr. til Elon Musk

Tesla foreslår en lønpakke til Elon Musk på hele 6.400 mia. kr., men kun hvis han når nogle næsten urealistiske målsætninger.

Tesla: Lønpakke på 6.400 mia. kr. til Elon Musk

Tesla har foreslået en ny og ekstremt ambitiøs lønpakke til Elon Musk til en potentiel værdi af 1.000 mia. dollars, svarende til cirka 6.400 mia. kroner.

Her ser vi nærmere på den enorme aftale, og hvad der vil blive stillet af krav til Elon Musk.

Se også de bedste alternativer til elbiler fra Tesla.

Se også: Alle elbiler fra Tesla

Tesla foreslår rekordstor lønpakke til Elon Musk

Tesla har fremlagt en ny lønpakke med et fuldstændigt vanvittigt beløb til Elon Musk. Forslaget indebærer, at Musk kan få 423,7 millioner ekstra i Tesla-aktier til en værdi af cirka 1.050 mia. kr. med dagens kurs.

Men aktierne får han kun, hvis Tesla ultimativt når en markedsværdi på 8,5 billioner dollars – omkring 58.800 mia. kr. – inden 2035. Lønpakken består af 12 aktiebaserede udbetalinger, som Elon Musk kan optjene i takt med, at Tesla når en række fastsatte mål.

Den første aktiebonus udløses først, når Teslas markedsværdi rammer 2.000 mia. dollars, og virksomheden samtidig er i stand til at producere og levere 20 millioner biler.

Til sammenligning er Teslas nuværende markedsværdi omkring 1.060 mia. dollars eller 7.600 mia. kroner. Han får altså nogenlunde, hvad der svarer til Teslas nuværende markedsværdi i en lønpakke.

Forslaget indeholder også en idé om, at Tesla skal købe sig ind i Musks AI-selskab xAI. Dog er det uklart, hvor stor en andel der er tale om og til hvilken pris.

 Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Tvivlsomt om Tesla kan nå målene

Det er helt vanvittigt beløb, men der ligger også en stor opgave foran Elon Musk og Tesla, der lige nu kæmpet med et blakket omdømme og faldende salg af elbiler.

Den enorme lønpakke vil for Elon Musk betyde, at han bliver endnu rigere end han i forvejen er, men kun hvis Tesla når nærmest urealistisk høje mål for vækst i elbiler, kunstig intelligens og Robotaxi.

For Tesla sender pakken et signal om, at selskabet vil være mere end en bilproducent, men den viser også, hvor afhængig virksomheden stadig er af Elon Musk.

Lykkes planen, kan Tesla blive et af verdens mest værdifulde selskaber. Men chancen for fuld succes vurderes som minimal, og dermed er sandsynligheden for, at Musk opnår hele lønpakken, også lille.

Selv delvise mål kan dog udløse enorme bonusser til Musk og samtidig styrke Teslas position som en af verdens største teknologigiganter.

Se også: Se hvilke elbiler der klarer sig bedst i test

Perspektivering

Tesla laver gode elbiler, men der findes i dag bedre alternativer. Her kan du se de bedste alternativer til Tesla Model Y.