Undersøgelse: Elon Musk skader Teslas omdømme
Elon Musks offentlige støtte til Donald Trump har vakt stærke reaktioner blandt Tesla-ejere – blandt andet i Norge, hvor Tesla længe har domineret elbilmarkedet ligesom i Danmark.
En ny undersøgelse fra analyseinstituttet InFact viser, at fire ud af 10 nordmænd har fået et mere negativt syn på mærket som følge af Elon Musks politiske engagement med Donald Trump.
Se også: Sammenlign alle elbiler på pris og kvalitet
Politik påvirker forbrugernes syn på mærker
Undersøgelsen viser, hvordan politik kan påvirke forbrugernes syn på mærker.
”Det er bemærkelsesværdigt, at dette sker i Norge, hvor Tesla har været en favorit i elbilsegmentet i mange år. Tesla Model Y er endda blevet kaldt en folkevogn,” siger Jonathan Parr, der er analysechef ved den norske brugtvognsforhandler Rebil, som har bestilt undersøgelsen.
Se også: Se alle elbiler fra Tesla
Ejere overvejer at sælge deres Tesla
Nogle Tesla-ejere har valgt at sælge deres biler i protest mod Elon Musks kontroversielle udtalelser, selvom bilerne objektivt set stadig har mange kvaliteter.
For mange vægter økonomi og teknologi dog fortsat højere end omdømme, og salget af Teslas elbiler er således ikke markant påvirket af Elon Musks politiske engagement.
Se også: Test og anmeldelser af elbiler
Perspektivering
Globale salgstal for Tesla viser, at salget faldt med 1,1 procent sammenlignet med i 2023. Det er i et globalt marked, der samlet voksede med 25 procent.
Vil du se flere salgstal for, hvordan salget af elbiler går, kan du besøge Mobilsidens statikstikside. Her kan du se de nyeste tal for salget af elbiler i Danmark fordelt på mærke og modeller.
Vi anbefaler:
Disse elbiler er Bedst i Test
Læs alt om de bedste elbiler fra Hyundai
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027