Top 10 mest populære elbiler i november 2022

Elbilerne udgjorde hele 24,6 procent af alle nye biler i november. Her tager vi et kig på de elbiler, der var mest populære i november 2022.

Top 10 mest populære elbiler i november 2022

I november 2022 var hver fjerde nye bil en elbil. Her tager vi et kig på top ti mest populære elbiler i den forgangne måned.

Det generelle bilsalg faldt med 12,2 procent sammenlignet med samme periode sidste år, men samtidig bliver interessen for de helt elektriske biler større og større. Det blev til 3.225 elbiler i november 2022, hvor der sammenlignet med sidste år har været en fremgang på 6,6 procent. De tre mest populære elbiler lander på top ti listen over alle biler, hvilket er ganske imponerende.

Generelt tyder det på, at der på trods af stadige leveringsudfordringer er bedring at spore. Leveringstiderne bliver kortere og flere elbilproducenter begynder at åbne op for bestillinger igen. En bil som Hyundais IONIQ 5 har i en lang periode været umulig at bestille, men nu bliver der stille og roligt åbnet op igen.

Se også: Nyheder om elbiler

10 mest solgte elbiler i november

  1. Tesla Model Y
  2. Volkswagen ID.4
  3. Volkswagen ID.5
  4. Skoda Enyaq iV
  5. Renault Megane Electric
  6. BMW iX3
  7. Audi Q4 e-tron
  8. Volvo XC40 Recharge
  9. Polestar 2
  10. Mercedes EQA

Kilde: De Danske Bilimportører

Comeback til Tesla

Der er i november 2022 blevet leveret en hulens masse af Teslas Model Y, der bliver den mest populære elbil og den andenmest populære bil overhovedet. Tesla har leveret 415 Model Y i november. På top ti listen over de mest populære elbiler i oktober 2022 var Tesla slet ikke på listen.

På anden- og tredjepladsen finder vi Volkswagens to SUV’er, der igen er utroligt populære. ID.4 er der leveret 366 styk af og ID.5 307 styk. Polestar går fra en fjerde- til niendeplads og Volvo er tilbage på top 10 med deres XC40 Recharge. Volvo XC40 Recharge er netop opdateret med meget længere rækkevidde, hurtigere opladning og en anelse bedre ydeevne.

SUV’en er stadig hot

Eendnu engang er der fremgang til SUV-erne. Sammenlignet med november 2021, er SUV-segmentet vokset med 9,1 procentpoint, hvilket giver det en samlet andel på 54,54 procent. Fremgangen er især sket på bekostning af mikro-, lille- og mellemsegmentet.

Se også: Seneste nyt om elbiler