Toyota lancerer ny familie-elbil – lokker med lanceringstilbud

Toyota sparker salget i gang af deres største elbil, bZ4X Touring, i Danmark. Med en skarp startpris på 349.990 kr. og en kampagne er den klar til familien.

Toyota lancerer ny familie-elbil – lokker med lanceringstilbud

Den store og rummelige familiebil, Toyota bZ4X Touring, er landet hos de danske forhandlere. I forbindelse med lanceringen lokker Toyota med en attraktiv kampagne.

Se også: Alle elbiler fra Toyota

Toyota-elbil med masser af plads til familien

Den nye Toyota bZ4X Touring er skabt til at rumme hele familien og alt deres habengut. Den bygger videre på den almindelige bZ4X, men er vokset markant på både længden og i højden.

Bagagerummet sluger hele 669 liter. Det er en betydelig opgradering i forhold til den almindelige bZ4X, der gør bilen helt ideel til dem, der har brug for ekstra stort bagagerum.

Prisen for den store elbil starter ved 349.990 kroner for basismodellen Active Tech. For denne pris får man en forhjulstrukket bil med et batteri på 74,7 kWh og en rækkevidde på op til 591 kilometer.

Er man mere til ekstra udstyr og firehjulstræk er der AWD-varianten med 380 hestekræfter. Her starter priserne fra 369.990 kroner. Med træk på alle fire hjul må bilen desuden trække op til 1.500 kilo, op fra beskedne 750 kg i basismodellen.

Toyota bZ4X Touring

Se også: Kommende elbiler i 2026, 2027 og 2028

bZ4X lander med lanceringstilbud i Danmark

For at skyde salget bedst muligt i gang, tilbyder Toyota en stærk kampagne til de hurtige købere. Bestiller man bilen nu, får man et sæt 18-tommer vinterkomplethjul med i handlen.

Værdien af dette sæt lyder på hele 20.995 kroner. Tilbuddet gælder frem til den 31. august 2026.

I modsætning til den almindelige bZ4X tilbydes Toyota bZ4X Touring dog ikke deres attraktive billån med 1,99 procent i variable rente.

Se også: Se hvilke elbiler der er Bedst i Test

En stærk spiller i en svær klasse

Der er ingen tvivl om, at Toyota har ramt en meget attraktiv pris med bZ4X Touring, særligt når man tager den store mængde plads og det flotte udstyrsniveau i betragtning. Med et bagagerum på næsten 670 liter appellerer den direkte til de pladskrævende danske familier.

Den lander dog i et benhårdt segment, hvor den skal bide skeer med uhyre populære og meget stærkt prissatte biler som Xpeng G6, Skoda Enyaq, Kia EV6, Hyundai Ioniq 5 og Renault Scenic Electric.

Toyotas store trumfkort bliver utvivlsomt mærkets uovertrufne ry for driftssikkerhed, batterigarantien og det faktum, at bilen bare tilbyder væsentligt mere regulær bagagerumsplads end mange af konkurrenterne.

Se også: Sammenlign alle elbiler af typen SUV

Vi anbefaler:
Hvilken ladeboks og ladeløsning skal jeg vælge?
Se garantien på alle elbiler i Danmark
Læs nyheder om ny elbilteknologi