USA’s transportminister tvivler på selvkørende biler

Bliver selvkørende biler på vejene nogensinde til virkelighed? Det har USA's transportminister stærke tvivl om - også når vi kigger 10 år frem i tiden.

Elbiler

“Det føles som om den udbredte brug af autonom kørsel er syv år væk og har været syv år væk i 10 år”. Sådan lyder det fra Pete Buttigieg, tidligere præsidentkandidat og nuværende transportminister i USA.

Læs ogsåSeneste nyheder om elbiler

Autopilot, selvkørende – hænderne på rattet

Buttigieg virker dog til at være lidt i syv sind omkring selvkørende biler. Han forklarer, at der hvert år dør 40.000 mennesker i bilulykker i USA, noget han kalder for et blodbad og han sammenligner situationen med folk, der er vokset op med krig og tror, krig er normalt.

“Teknologi er ikke altid løsningen på alting. Men det ville ærligt talt være svært at gøre det værre end menneskelige chauffører, når det gælder det, vi teoretisk set kunne nå med den rigtige form for sikker, autonom kørsel.”

På den anden side er hans holdning, at der er langt endnu, inden vi kan overlade bilerne til autonom kørsel. “Bare så vi har det hele på det rene, uanset om de hedder Autopilot, selvkørende eller noget andet, så er der ingen bil, du kan købe i dag, hvor du ikke hele tiden skal være opmærksom på, hvordan du kører”.

Indtil tingene ændrer sig, mener Buttigieg, at fokus fortsat bør ligge på at skabe sikrere biler, sikrere chauffører, sikrere køretøjer, sikrere hastigheder og forbedre behandlingen efter ulykker.