Volkswagen tredobler salget af elbiler i 2020

Volkswagen personbiler er virkelig kommet i gang med overgangen til elektrisk mobilitet, og dermed er virksomheden på rette vej i forhold til deres målsætning.

Volkswagen tredobler salget af elbiler i 2020

2020 var et vendepunkt og markerede et gennembrud inden for elektrisk mobilitet hos flere bilproducenter, inklusiv Volkswagen. Sidste år leverede virksomheden flere elektriske køretøjer end nogensinde før. Der blev leveret mere end 212.000 elbiler i alt, hvilket er en stigning på 158 procent i forhold til 2019.

Volkswagen leverede i alt omkring 5,328 millioner køretøjer til kunder over hele verden, hvilket er et fald på omkring 15 procent i forhold til året før.

Se også: Nyt om elbiler og selvkørende teknologi

ID.3 springer direkte til tops

Volkswagen Passenger Cars lancerede ni nye elektriske og plug-in hybridmodeller i 2020. Dette bragte andelen af ​​BEV og hybridbiler i Europa op på 12,4 procent af VWs samlede leverancer – i 2019 var det 2,3 procent.

Selvom ID.3 først kom på markedet i september var det den mest populære model med 56.500 solgte enheder. Den var efterfulgt af e-Golf , der solgte omkring 41.300 enheder og Passat GTE med cirka 24.000 solgte enheder. Omkring 68.800 styks ID.3 blev bestilt i 2020, og mere end 56.500 er allerede leveret til kunder.

Læs også: De første test: Volkswagen ID.3 imponerer

Faktisk var ID.3 den hyppigst leverede BEV i Finland, Slovenien og Norge i december, og i Sverige var ID.3 den mest solgte af alle slags personbiler i december 2020. I Holland og Tyskland blev Volkswagen også nummer et i solgte elektriske køretøjer 2020 – med en andel på 23,8 procent i Tyskland på BEV-markedet og 23 procent i Holland.

Gennembruddet af elektrisk mobilitet var også tydeligt på det tyske marked, hvor andelen af ​​bestilte BEV- og PHEV-køretøjer steg til omkring 22 procent i alt op fra ca. 2 procent i 2018 og ca. 5 procent i 2019.

Læs også: Volkswagen leverandør afslører banebrydende batteri til elbiler