Volvo flytter produktionen af elbiler ud af Kina
Volvo Car flytter produktionen af elbiler fra Kina til Belgien. Dermed foregriber den svenske bilproducent EU’s kommende beslutning om, hvorvidt importtolden på kinesisk producerede elbiler skal forhøjes eller ej.
Se også: Sammenlign og se priser på elbiler fra Volvo
En Volvo-elbil samlet i Europa
Den britiske avis The Times skriver på baggrund af oplysninger fra insidere, at Volvo Car har planer om at flytte deres produktion af elbiler fra Kina til Belgien. Volvo Cars er majoritetsejet af kinesiske Geely, der har flere andre velkendte elbilmærker under deres paraply.
Ifølge avisen vil det involvere produktion af modellerne EX30 og EX90, som Volvo angiveligt havde overvejet at stoppe med at sælge i Europa.
Se også: Seneste nyt om elbiler, der kommer i 2024, 2025 og 2026
Kilder tæt på virksomheden understregede, at det “ikke længere var på tale at indstille salget af elbiler fremstillet i Kina”. I øvrigt var det også tidligere planlagt, at EX30 skulle bygges i Belgien.
EU forventes at informere kinesiske eksportører af elbiler i denne uge om en mulig forhøjelse af importtolden. Den vil så træde i kraft den 4. juli. I øjeblikket er tolden stadig på 10 procent.
Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvaliteter
Stadig kinesisk, men samlet i Europa
Det betyder dog ikke nødvendigvis, at en elbil fra Volvo fremover vil være 100 procent europæisk. Med stor sandsynlighed vil Volvo blot samle dele af bilerne i Europa, men delene kommer stadig fra Kina.
Flere kinesiske producenter overvejer at samle elbiler i Europa, netop så man kan undgå den kommende højere importtold. Lige nu bliver der regnes på livet løs i forskellige scenarier, mens producenter afventer en udmelding fra EU-kommisionen.
Se også: Flere kinesiske bilmærker vil bygge elbiler i Europa
Vi anbefaler:
Test og anmeldelser af elbiler
Derfor skal du lease en elbil i stedet for at købe den