En VW ID. Buzz til den store familie kommer snart

Volkswagen vil den 2. juni løfte sløret for en ny variant af minibussen ID. Buzz. En Længere ID. Buzz med tre sæderække og større batteri.

En VW ID. Buzz til den store familie kommer snart

Den skønne Volkswagen ID. Buzz bliver snart præsenteret i en ny variant til den store familie. Den nye ID. Buzz har tre sæderækker, hvilket betyder 6-7 sæder og bedre plads til flere autostole.

Læs også: Test og anmeldelse af Volkswagen ID. Buzz

Større ID. Buzz med længere rækkevidde

Volkswagen er snart klar med en global præsentation af en ny variant af den elektriske minibus, ID. Buzz. Den nye model kommer med to store nyheder.

Den første er endnu bedre plads. Godt nok er der god plads i den originale Buzz, men der er kun mulighed for fem siddepladser. Den nye version er længere og byder på tre sæderækker.

Det betyder, at den sandsynligvis vil have seks eller syv siddepladser. Angiveligt skulle den midsterste sæderække kunne vendes, så de vender mod bagerste række. Mon ikke man også vil kunne slå et lille bord op i mellem de to sæderækker.

Det er gode nyheder til den store familie, der lige nu har svært ved at finde en stor nok elbil.

Se alle elbiler fra Volkswagen

Ny ID. Buzz byder på en sæderække mere. En dejlig nyhed til den store familie.

Ny ID. Buzz præsenteres den 2. juni

Den længere akselafstand på den kommende ID.Buzz betyder også, at der er bedre plads til et større batteri.

Den nuværende ID. Buzz kommer med et 77 kWh batteri, der giver den en rækkevidde op til 417 kilometer. Det er en udmærket rækkevidde, som desuden hjælpes godt på vej af 170 kW lynopladning. Men længere rækkevidde i en bil af denne slags skal nok blive taget godt imod.

Hvor meget større batteriet bliver og hvad rækkevidden bliver er endnu uvidst. Men vi ved snart mere, for VW løfter sløret for den nye ID. Buzz den 2. juni. Vi sørger selvfølgelig for, at du kan læse alt om den nye ID. Buzz her på mobilsiden.dk.

Se også: Få den rigtig elbilforsikring hos If