Her er Volkswagen ID. EVERY1 – den billigste elbil fra VW

Volkswagen har afsløret konceptbilen ID. EVER1, som bliver lanceret som en billig bybil til cirka 150.000 kr. i 2027.

Her er Volkswagen ID. EVERY1 – den billigste elbil fra VW

Volkswagen har onsdag aften haft verdenspremiere på den hidtil billigste elbil fra det tyske bilmærke: ID. EVERY1.

Konceptbilen ID. EVERY1 bliver lanceret som en produktionsklar bytil til cirka 150.000 kr. i 2027, og som navnet antyder, skal den nå ud til alle og enhver med sin lave pris.

Se også: Priser, rygter, specifikationer og billeder af Volkswagen ID.1

Elektrisk efterfølger til VW up!

Volkswagen kalder den lille bybil up!, som udgik i 2023, for forgængeren til den nye ID. EVERY1 – og det giver absolut mening. Med en længde på 3.880 mm er ID. EVERY1 placeret mellem up! (3.600 mm), den kommende og lidt større elektriske bybil ID. 2all (4.050 mm) og den nuværende Polo (4.074 mm).

Designmæssigt deler ID. EVERY1 og up! dog ikke mange ligheder ud over størrelsen, og at begge biler er en hatchback.

Ny Volkswagen ID. EVERY1 til venstre og Volkswagen up! til højre.

Med ID. EVERY1 har Volkswagen introduceret et helt nyt designsprog med et karakteristisk, men samtidig stilrent og minimalistisk design, der næppe gør nogen fortræd.

Volkswagen har forsøgt at ramme et design, der er selvsikkert, men er stadig sympatisk – blandt andet med detaljer som dynamiske forlygter, der kan “blinke med øjnene”, og en “smilende” bagende.

Se også: Alle elbiler fra Volkswagen i Danmark

Mindst 250 km rækkevidde

Volkswagen har afsløret, at ID. EVERY1 er bygget på MEB-platformen, som vi også kender fra Volkswagens øvrige ID.-elbiler.

Konceptbilen har en tophastighed på 130 km/t og er drevet af en helt ny elmotor, der yder 70 kW (95 hk). Den har forhjulstræk, hvilket er første gang i Volkswagens ID.-elbiler.

Volkswagen ID. EVERY1 har en rækkevidde på mindst 250 km. Der er blevet plads til et bagagerum med en kapacitet på 305 liter. Bagagerummets kapacitet er helt på niveau med bagagerummene i de aktuelt billigste bybiler til under 200.000 kr., men rækkevidden er til gengæld til den lave side. De pt. billigste konkurrenter på markedet har alle en rækkevidde i basisvarianterne på mindst 326 km og sågar op til 410 km.

Volkswagen kunne også afsløre, at produktionsudgaven af ID. EVERY1 kommer til at blive den første bil fra hele VW-koncernen, som bruger en helt ny softwarearkitektur, som gør det muligt at fremtidssikre bilen med nye funktioner gennem hele bilens levetid.

Se også: Alle elbiler i bybilklassen

Billeder af Volkswagen ID. EVERY1

Nedenfor kan du se et stort galleri af Volkswagen ID. EVERY1.

Alternativer til Volkswagen ID. EVERY1

Volkswagen ID. EVERY1 er den elbil fra Volkswagen, som rigtig mange danskere har ventet i mange år på – og derfor er det også en skam, at den først bliver lanceret i en produktionsklar udgave i 2027. Det er rigtig lang tid, hvor mange andre gode konkurrenter kan sætte sig på markedet for de absolut billigste elbiler til omkring 150.000 kr.

Volkswagen ID.1 kommer til at konkurrere med de aktuelt billigste elbiler på markedet såsom Citroën ë-c3Hyundai Inster og Renault 5 E-Tech Electric, der koster mellem 179.990 kr. og 184.990 kr. Rækkevidden i ID. EVERY1 er dog ikke helt niveau på disse, men det er det største kompromis, man må leve med i en 20.000-35.0000 kr. billigere elbil.

I løbet af 2025, 2026 og 2027 kommer mange flere billige elbiler til omkring 150.000 kr. til Danmark – for eksempel Kia EV1Renault Twingo E-Tech ElectricLeapmotor T03MG2BYD Dolphin MiniHyundai Ioniq 2 og Skoda Epiq. Det er elbiler som disse, der bliver de nærmeste konkurrenter.

Trods den enorme konkurrence, der er udsigt til, tegner ID. EVERY1 til at blive en billig elbil, der kan blive vældig populær hos danskerne.

Vi anbefaler:
Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Se priser på de billigste elbiler
Test og anmeldelser af elbiler
Hvilke elbiler er Bedst i Test?