Verdenspremiere: Volkswagen teaser for ny ID.3 Neo
Volkswagen gør sig nu klar til årets første store elbil-lancering. Den længe ventede ID.3 Neo står til at få sin verdenspremiere lige om hjørnet.
Se de første teaserfotos og video, der ser ud til at afsløre en ID.3, der nu bliver mere sporty end tidligere.
Volkswagen-koncernen lægger op til endnu et forrygende elbil-år, der meget vel kan overgå sidste år herhjemme.
Se også: Sammenlign elbiler fra Volkswagen
Volkswagen ID.3 Neo lanceres 15. april
Volkswagen har netop sat dato på årets første store begivenhed, når den nye ID.3 Neo får sin officielle verdenspremiere den 15. april.
Bilproducenten har i den forbindelse delt en række friske teaserfotos, der viser en ID.3, som tager ved lære af fortidens kritikpunkter og bringer markante forbedringer med sig – og ikke mindst har fået et spændende facelift.
En af de mest efterlængte nyheder findes i kabinen, hvor Volkswagen endelig siger farvel til de udskældte touchknapper på rattet.
I stedet vender de fysiske knapper tilbage, hvilket kombineres med det helt nye Innovision-infotainmentsystem.
VW lover en brugeroplevelse, der minder om en moderne smartphone, med en langt mere intuitiv og flydende software.
Se også: Mest ventede elbiler i Danmark i 2026
Bedre rækkevidde og skarpere pris
Under det opdaterede ydre gemmer der sig tekniske opgraderinger, som gør ID.3 Neo betydeligt mere attraktiv.
Ved at introducere LFP-batterier kan Volkswagen potentielt sænke prisen på de billigste modeller. Samtidig sikrer en ny og mere energieffektiv motor op mod 40 kilometers ekstra rækkevidde.
Bilen bliver også mere praktisk med Vehicle-to-Load-teknologi, en digital bilnøgle til smartphones og smartwatches, forbedret Travel Assist, tegner ID.3 Neo til at blive en af årets vigtigste nyheder.
Se også: Sammenlign priser og tilbud på privatleasing af elbiler
Et endnu vildere elbil-år i vente
Selvom ID.3 Neo er en vigtig lancering, har Volkswagen endnu større nyheder i vente senere på året.
I løbet af 2026 lander nemlig både ID. Polo, ID. Cross og den nye ID. 4 – eller ID. Tiguan, som navnet forventes at blive. Det er modeller, der allerede nu spås til at blive nogle af årets absolut mest ventede elbiler herhjemme.
Volkswagen-koncernen havde i forvejen et fremragende 2025 på elbilfronten i Danmark, men vi er efterhånden ved at blive overbeviste om, at 2026 kan blive endnu bedre.
Med så stærkt et modelprogram ser det ud til, at den tyske bilgigant for alvor har fundet til elbil-opskriften, der virker.
Vi anbefaler:
Guide til opladning af elbil derhjemme
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test


