Volkswagen har tabt kapløbet om solid state-batterier
Volkswagen har nu investeret utallige milliarder i udviklingen af solid-state batteriteknologi og fremvist en prototype.
Men det er for sent, for Volkswagen har allerede tabt kapløbet om at bringe elbiler med de banebrydende batterier på markedet – se hvor VW er nu sammenlignet med konkurrenterne.
Se også: Sammenlign elbiler fra Volkswagen
Volkswagen kaster 900 mio. kr. efter solid state-batterier
Batteri- og bilproducenter udvikler på livet løs, for at blive først med solid state-batterier – og det er der god grund til.
Solid state-batterier bliver et stort gennembrud for elbilerne og elbilmarkedet generelt, og det er derfor absolut nødvendigt for bilproducenterne er være helt med i kapløbet, da man ellers risikere at komme langt bagud på elbilteknologi.
Det er vores vurdering, at Volkswagen allerede har tabt kapløbet, selvom det tyske bilmærke igen skruer op for investeringen i solid state-batteriteknologi, som sker via Volkswagens batteriselskab PowerCo. VW har nu kastet knap 2 mia. kr. efter projektet.
Men indtil videre er det kun blevet til, at Volkswagen har kunnet fremvise en Ducati-motorcykel med en prototype af et solid state-batteri, som alligevel ikke kan køre.
Volkswagen kan endnu ikke sige noget om, hvornår de forventer at være klar med solid state-batterier til elbiler, men siger blot, at det ligger længere ude i fremtiden.
Det viser tydeligt, hvor langt Volkswagen er bagud.
Se også: Kommende elbiler i 2025, 2026 og 2027
Truer Volkswagens succes på elbiler
Efter vores vurdering er Volkswagen langt bagud på solid-state sammenlignet med konkurrenterne, der allerede tester teknologien i elbiler på vejene og forventer at lancere de første modeller i 2027.
Eksempler på dette er blandt andet Mercedes, der allerede nu udfører test af elbiler på vejene med solid state-batteri. Det samme gør kinesiske mærker som Chery og BYD. MG har allerede nu lanceret en elbil med semi solid state-batteri, som er skridtet før rene solid state-batterier.
Vi mener, at historien gentager sig: Volkswagen er først nu på vej til at bruge LFP-batterier – flere år efter Tesla og de kinesiske producenter – og risikoen er, at det samme sker med solid-state, hvor forbrugerne må vente langt længere på en Volkswagen end på konkurrenternes elbiler.
Batteriteknologi er ikke det eneste område, hvor Volkswagen halter efter på elbilmarkedet. De er også bagud på infotainmentsystemer, app-integration og i helhed de softwaredefinerede elbiler.
Dermed risikerer Volkswagen at miste markedsandele, profit og brandværdi, og det truer den spæde succes, de netop er begyndt at opbygge på det europæiske elbilmarked.
Se også: Sammenlign alle SUV’er
Perspektivering
Hvad er solid state-batterier, hvilke fordele er der ved dem og hvorfor bliver de så afgørende for producenterne på elbilmarkedet?
Her kan du læse alt om solid state-batterier.
Vi anbefaler:
Guide til opladning af elbil derhjemme
Priser på de billigste elbiler i Danmark
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test