Volkswagen ID.1: Tyskerne viser mere af ny billig bybil
Volkswagen har præsenteret de første skitser af den kommende ID.1, der lanceres som konceptbil den 5. marts.
Se også: Alle elbiler fra Volkswagen
Volkswagen ID.1 vises frem 5. marts
Volkswagen har offentliggjort skitserne af den kommende ID.1 på det sociale netværk LinkedIn. Til opslaget skrev den tyske bilproducent sådan:
“Dristig selvtillid møder tidløs enkelhed! Med sit kompakte, men rummelige design blander vores nye elektriske bil funktionalitet og stil ubesværet”.
Den nye Volkswagen ID.1 er baseret på en forkortet version af Volkswagens MEB-platform og bliver en meget billig lille elbil. Det fornemmer man også at konceptbilens formodede navn eller tagline, ID. EVERY1.
Volkswagen vil afsløre ID.1 i sin helhed den 5. marts. Her er det dog ikke den endelig bil der præsenteres, men derimod en konceptbil, som giver et indtryk af hvordan ID.1 bliver.
Volkswagen har tidligere fortalt, at de har lyttet til kritik fra brugerne og derfor fremover dropper berøringsknapper på rat og i midterkonsol. Derfor forventes den kommende ID.1 at byde på en kabine med mere traditionelle fysiske trykknapper.
Volkswagen ID.1 er klar til lancering i 2027, hvor den forventes at koste omkring 150.000 kr.
Se også: Rygter, billeder og specifikationer på Volkswagen ID.1
Se de nye skitser af konceptbilen herunder:
Perspektivering
Når Volkswagen ID.1 lanceres i 2027 til omkring 150.000 kr., vil der allerede være andre konkurrenter på markedet i samme prisleje – blandt andet kommende bybiler som Nammi Box, Leapmotor T03, MG2 Electric, BYD Dolphin Mini, Hyundai Ioniq 2 og Renault Twingo E-Tech.
På Mobilsidens oversigt over kommende elbiler opdaterer vi løbende listen med alle elbiler, der er på vej til Danmark, og vi opdaterer også løbende elbilerne med de nyeste rygter, specifikationer og billeder. Se alle kommende elbiler i 2025, 2025 og 2027.
Vi anbefaler:
Se alle billigste bybiler i bybil-klassen
Test og anmeldelser af bybiler
Disse elbiler er Bedst i Test
Vores guide til bedste ladeboks til elbiler