Volkswagen ID.7: 700 km-elbilen kan snart forudbestilles

Volkswagen skyder gang i produktionen af elbilen ID.7, der. Informationer om forudbestilling og pris forventes meldt ud ganske snart.

Volkswagen ID.7: 700 km-elbilen kan snart forudbestilles

Godt nok skulle produktionen af Volkswagens elbil med den meget lange rækkevidde, ID.7, være forsinket. Dog har bilgiganten netop meldt ud, at de har skudt gang i produktionen af den. Inden længe forventes der at komme danske priser og informationer og reservering af Volkswagen ID.7.

Se også: Disse elbiler er på vej

Reservering af VW ID.7 kan ske snart

Har du gået og ventet på at kunne bestille en ID.7, ser det ud til snart at blive muligt. Volkswagen har fået gang i produktionen af ID.7 på den nyåbnede miljøvenlige fabrik i Emden, hvor 8.000 arbejdere er i gang med at samle bilerne.

Produktionen går langsomt i starten, men der vil med tiden komme mere fart på. Det betyder at der ikke er lang tid til, at de første VW ID.7 har kurs mod Danmark.

Volkswagen har meldt ud, at forudbestilling af ID.7 vil gå i gang allerede i slutningen af denne måned. Det bliver dog i første omgang i Tyskland, men mon ikke Danmark følger kort efter.

Læs også: VW ID.7 elektrisk stationcar kommer i starten af 2024

Pris på Volkswagen ID.7?

Volkswagen ID.7 er en meget interessant elbil, men hvad bliver prien egentlig på den? Det var rygtet til at skulle starte omgang 500.000 kroner, men den kan meget vel blive lidt billigere.

Vi forventer en dansk startpris på ID.7 på 450.000 kroner.

Læs mere om Volkswagen ID.7 her

Fabrikken i Tyskland, hvor ID.7 produceres.

ID.7 er en ny start for Volkswagen

ID.7 vil byde på meget nyt, og kan lidt beskrives som et nyt kapitel for VW. Først og fremmest vil den kunne køre helt op til 700 kilometer på en opladning. Det store batteri bliver dog først tilgængeligt til næste år, og den der kommer først kører over 600 kilometer.

Derudover har ID.7 en helt nytænkt kabine i moderne design og i en højere og lækrere kvalitet end andre elbiler fra mærket.

Den kommer derudover også med et helt nyt infotainmentsystem og en større skærm, der ligner en stor opgradering i forhold til tidligere modeller.

Se også: Alle elbiler fra VW