VW ID. Buzz på vej i hurtigere GTX-variant

Volkswagen ID. Buzz er på vej i en GTX-variant, der byder på et mere sporty design og større ydeevne. Se de første billeder af ID. Buzz GTX.

VW ID. Buzz på vej i hurtigere GTX-variant

Ud over en længere ID. Buzz med plads til syv personer er Volkswagen også på vej med en stærkere variant af det elektriske rugbrød. Her er det første kig på ID. Buzz GTX.

Læs også: Test af Volkswagen ID. Buzz

ID. Buzz GTX får firehjulstræk og 335 hk

Interessen for Volkswagens moderniserede og elektriske version af “Rugbrødet” er stor. Indtil videre er Buzz tilgængelig i en variant med 204 hestekræfter og baghjulstræk, der med et 77 kWh batteri har en rækkevidde på 419 kilometer – og selvfølgelig et enormt bagagerum.

Er du vild med Buzz, men mangler lidt mere power? Så kunne en kommende GTX-variant være en spændende nyhed.

ID. Buzz GTX er nemlig udstyret med firehjulstræk og 335 heskræfter, der lige nu ræser rundt på Nürburgring-banen, hvor den bliver testet.

Se også: Styr på opladning af elbil i hjemmet?

Hurtig elektrisk minibus

Basismodellen af ID. Buzz kører fra 0-100 km/t på 10,2 sekunder. GTX-modellen er meget hurtigere og klarer det på 6,4 sekunder.

ID. Buzz GTX vil sandsynligvis have en stivere affjedring og et mere sporty ydre med GTX-elementer i kabinen.

Læs også: Billigere leasingpris på ID. Buzz

Herunder ses det første billede af GTX-varianten af Buzz. Se den ved siden af den “normale” Buzz.

Hvornår kommer ID. Buzz GTX?

Den stærkere ID. Buzz GTX bliver testet lige nu. Volkswagen har tidligere meldt ud, at GTX-varianten kommer til næste år. Der er dog ikke et nærmere tidspunkt endnu.

Se også: Få bedste elbilforsikring hos IF