Xiaomi overvejer EV-partnerskab pga. af strengere vilkår

Xiaomis licens til at producere elbiler i Kina kan være i fare og derfor skulle selskabet være i forhandlinger om at købe sig ind på elbilmarkedet.

Xiaomi overvejer EV-partnerskab pga. af strengere vilkår

Den kinesiske techgigant Xiaomi er efter sigende i forhandlinger med Beijing Automotive Group Co (BAIC) til at støtte op om deres plan om at begive sig ind i EV-sektoren.

Bloomberg fortæller, at Xiaomi er i gang med at undersøge et partnerskab med BAIC om en mulig produktion af co-brandede EV’ere. Det skal have at gøre med, at godkendelsen af Xiaomis licensansøgning om at producere egne biler i Kina er blevet forsinket.

Se også: Hvordan fungerer selvkørende teknologier?

Kan købe sig til licens til produktion af elbiler

Blandt de mulige scenarier, der bliver diskuteret, er, at Xiaomi køber sig ind i Beijing Hyundai No. 2-fabrikken, der har licens til at producere biler i Kina.

Beijing Hyundai Motor er et 50/50-samarbejde mellem den sydkoreanske bilproducent og BAIC Motor Corp.

Mange kinesiske elbilselskaber er ikke lykkes med deres forretningsmodel og den kinesiske bilindustri har den seneste tid været hårdt ramt af højprofilerede konkurser. Det har fået myndighederne til at stramme kravene for selskaber, der vil forsøge sig inden for elbiler.

Xiaomi er derfor blevet bedt om at fremlægge yderligere dokumenter for at påvise ikke kun sine økonomiske forudsætninger, men også sin teknologiske know-how.

Alle nye dokumenter skal gennemses, hvilket kan tage måneder, lyder det og det kan resultere i yderligere krav om at fremlægge information. Hvis ansøgningen om bilproduktion fra Xiaomi bliver afvist, er det kinesiske selskab nødt til at starte helt forfra. Det skulle være årsagen til, at Xiaomi skulle være i forhandlinger med BAIC.

Se også: Anmeldelse af de bedste elbiler

Store ambitioner inden for elbiler

Xiaomis CEO, Lei Jun talte for nylig om selskabets mål om at blive førende i EV-sektorer inden 2024, og det i et segment, som de først i marts 2021 annoncerede, at de ville være en del af. Dengang meddelte de, at de ville investere 10 milliarder dollars hen over de kommende ti år i elbiler. Det svarer til cirka 75 milliarder kroner.

Reuters påpeger, at Xiaomi påbegyndte opførelsen af sin første bilfabrik i Beijing tidligere i år, en fabrik der skal kunne producere 300.000 biler om året.

Xiaomi har vendt blikket som EV-sektoren efter at have mødt udfordringer inden for deres kerneområde, smartphones. I Q2 gjorde de udbredte restriktioner som følge af Covid 19-pandemien, at efterspørgslen på smartphones faldt i Kina, hvilket gik ud over Xiaomis økonomi.