Xiaomi gør klar til lancering af SUV’en YU7
Efter en utrolig vellykket lancering af sedanen SU7 er Xiaomi tæt på at afsløre sin næste elbil, SUV’en YU7. De seneste billeder, der er delt af den administrerende direktør Lei Jun, giver os det hidtil bedste kig på den nye model.
Se også: Se specifikationer på alle elbiler i Danmark
Xiaomi YU7 er en stor familie-SUV fyldt med tech
Den næste elbil fra Xiaomi bliver en SUV, der er på størrelse med Tesla Model Y, Hyundai Ioniq 5, Skoda Enyaq og andre elbiler, der er meget populære i Danmark.
Ifølge Xiaomi får YU7 med firehjulstræk en rækkevidde på op til 760 km, efter den ret optimitiske CLTC-standard. Til sammenligning har den nye Model Y med firehjulstræk en CLTC-rækkevidde på 719 km. Herhjemme kører den samme Model Y 586 km, så vi kan nok forvente en rækkevidde omkring 600 km.
Xiaomi YU7 vil forsøge at overbevise kunderne med dens byggekvalitet, design, teknologi og ikke mindst dens imponerende udstyrspakke. Alt i alt til en pris, som i Kina er lavere end den nye Tesla Model Y.
Xiaomi forventes at bringe deres elbiler til Europa i løbet af 2027. Her forventes at, at en Xiaomi YU7 kan koste cirka 330.000 kr. Det bliver herhjemme altså en skarp konkurrent til ovenstående biler. Til forskel fra i Xiaomis hjemland, er danskerne endnu ikke glade for at købe elbiler fra kinesiske mærker.
Se også: Danskerne gider ikke købe kinesiske elbiler
Herunder er seneste billeder af Xiaomi YU7.
Se også: Kommende elbiler i Danmark i 2025, 2026 og 2027
Perspektivering
Der er dog også mange andre SUV’er på markedet, der allerede overgår Tesla Model Y. Tesla Model Y, der i test scorer 79 ud af 100, bliver overgået af de bedste SUV’er i mellemklassen, der samtidig har en lavere startpris.
De bedste og billigere alternativer til Tesla Model Y lige nu er Hyundai Ioniq 5, Renault Scenic E-Tech Electric og Škoda Enyaq.
Se også: Kommende elbiler i Danmark i 2025, 2026 og 2027
Vi anbefaler:
Disse elbiler er Bedst i Test
Se priser på de billigste elbiler
Bliv klogere på opladning af elbil med ladeboks
Stor guide til smart home