Xiaomi YU7 er en vanvittig ny SUV
I en fanfare af produktlanceringer har Xiaomi har netop lanceret deres anden elbil og første SUV nogensinde. Xiaomi YU7 udfordrer de mest populære elbiler på samtlige parametre.
Se også: Se specifikationer på alle elbiler i Danmark
Xiaomi YU7 – SUV’en de andre bilmærker frygter?
Xiaomi YU7 lyder næsten for god til at være sand. YU7 har rækkevidde på 835 km (CLTC) – svarer til cirka 650 km WLTP-, opladning fra 10-80 % på 12 minutter og en ydeevne på helt op til 508 kW.
Det betyder, at den ellers så rummelige SUV når 0-100 km/t på 3,2 sekunder – og slår dermed Tesla Model Y Performance og selv Porsche Macan Turbo.
Men herlighederne stopper langtfra her, for med en længde på 4.999 mm og en akselafstand på 3.000 mm er YU7 en usædvanligt rummelig familiecruiser, der samtidig skulle byde på gode dynamiske køreegenskaber.
Xiaomi YU7 har en flot og minimalistisk kabine, der er domineret af skærme – heriblandt det nye HyperVision, under forruden viser forskellige widgets, som man selv kan definere i infotainmentsystemet.
Og så er der prisen, som Xiaomi endnu ikke vil løfte sløret for. De lægger dog ikke skjul på, at YU7 er en konkurrent til Tesla Model Y, som herhjemme koster fra 339.990 kr.
Se også: Her er de bedste elbiler af typen SUV
Slår Tesla Model Y på næsten alt
Som Xiaomi præsenterer det, er YU7 hurtigere, kører længere, lader hurtigere, er mere rummelig og er bedre udstyret og i højere byggekvalitet end Tesla Model Y – dog slår Tesla’en Xiaomi YU7 på effektivitet.
Xiaomi har formået at storme frem på de kinesiske elbilmarked, hvor de nu konsekvent ligger i top 10, og endda overgår mærker som Xpeng og Zeekr.
Xiaomi har allerede afsløret, at de forventer at komme til Europa i 2027 med deres elbiler. Det vil lægge et stort yderligere pres på de europæiske producenter, som allerede mærker konkurrencen fra Kina. Dog er danskerne stadig afholdende med at købe kinesiske elbiler, men måske Xiaomi kan lave om på det med den imponerende SUV.
Artiklen opdateres i øjeblikket…
Alternativer til Xiaomi YU7
Xiaomi YU7 forventes altså at blive en SUV i mellemklassen – netop her, hvor man finder de mest populære elbiler på markedet og hvor konkurrencen er størst.
Det er her man finder Tesla Model Y, Volkswagen ID.4, Skoda Enyaq, Toyota bZ4X og mange andre. Der venter altså hård konkurrence til Xiaomi YU7, når den engang kommer til Europa.
De bedste bedømte SUV’er i den prisklasse er lige nu:
Med YU7 vil Xiaomi sandsynligvis også gå efter, at stjæle markedsandele fra tyske premium bilmærker, som BMW, Mercedes-Benz, Porsche og Audi, når de kommer til Europa.
Se også: Kommende elbiler i Danmark i 2025, 2026 og 2027
Vi anbefaler:
Disse elbiler er Bedst i Test
Se priser på de billigste elbiler
Bliv klogere på opladning af elbil med ladeboks