Razer Kishi gaming-controller til Android-enheder er ude
Razer er blevet kendt for at producere gaming-tilbehør og -accessories. Hvis man spiller på Android-enheder, kan det derfor være godt at vide, at Razer har lanceret sit nyeste Android-tilbehør til gaming i form af en controller ved navn Razer Kishi. Det er et add-on tilbehør, der giver Android-spillere en fysisk controller.
Læs også: Test af 3 gode PlayStation 4-controllere
Det er supersjovt at spille spil på sin mobil, men det er ikke altid optimalt med kontrollerne på skærmen. Det bliver ofte en frustrerende oplevelse, fordi de simpelthen ikke reagerer så hurtigt, som man gerne villeDet er her controllere som Kishi kommer ind i billedet. Den blev først vist frem ved CES 2020 i januar i år, men nu ser den ud til at have fundet vej til hylderne.
Den har en 8-vejs D-pad, et par analoge triggere og to bumper-knapper på bagsiden. Det bedste ved det hele er dog, at den i modsætning til controllere, der forbinder via Bluetooth, burde give en bedre brugeroplevelse med mindre forsinkelser, idet den forbindes via USB-C.
Læs også: PS5 DualSense-controlleren har indbygget mikrofon og adaptive triggers
Razer Kishi: Pris og tilgængelighed
Det er naturligvis ikke alle Android-enheder, der er kompatible med controlleren, men de fleste flagskibstelefoner fungerer. Det gælder blandt andet Samsungs flagskibe tilbage til Galaxy S8, Google Pixel 2 og frem og selvfølgelig Razer Phone og Razer Phone 2. Kishi koster 80 dollars og er allerede i handlen. Der forventes at komme en version til iPhone i sommer.
Læs også: Her er PlayStation 5 konsollen