Rygte: iPhone 12 Pro-modellerne forsinket helt til november
Apple har allerede bekræftet, at dette års iPhones bliver ”nogle få uger” forsinket. Der er da også allerede blevet spekuleret i, hvornår Apple så kan finde på at præsentere nyhederne og lancere dem i butikkerne.
Nu har den selverklærede techanalytiker og YouTube-personlighed, Jon Prosser, meldt ud i et tweet, hvornår Apples efterårsnyheder ifølge hans oplysninger bliver præsenteret og lanceret i butikkerne.
De to første produkter, som Apple afslører dette efterår, vil angiveligt være 6. generations Apple Watch og 8. generations iPad. Disse vil ifølge Prosser blive annonceret via en pressemeddelelse i løbet af uge 37, der starter 7. september.
Så er der iPhone 12-serien. I løbet af uge 42, som starter 12. oktober, vil Apple angiveligt holde en Apple Special Event, hvor iPhone 12-serien bliver præsenteret. De i alt fire modeller, som ventes at komme, vil dog ikke lande i butikkerne samtidig, hvilket rygter tidligere også har gået på.
De to normale iPhone 12-modeller vil angiveligt være mulige at forudbestille samme dag som eventen – altså i løbet af uge 42. De vil dog lande i butikkerne og blive afsendt fra forhandlere i løbet af uge 43, som starter 19. oktober. Det er altså en måneds tid senere end normalt.
Læs også: Slut med ødelagte iPhone-kabler: Flettet ladekabel følger med iPhone 12
iPhone 12 Pro og 12 Pro Max kommer først til november
Dog vil forsinkelsen ramme de to iPhone 12 Pro-modeller, som også bliver præsenteret samtidig med de to andre iPhone 12-telefoner. Men Pro-modellerne vil først være tilgængelige få uger efter, at det bliver muligt at forudbestille de normale udgaver af iPhone 12. Det forlyder, at forudbestilling og forsendelse af iPhone 12 Pro-modellerne først sker i november.
Dermed er forsinkelsen noget længere end tre uger, som Apple meldte ud, hvis vi antager, at planen fra start var at lancere alle fire iPhones i butikkerne samtidig.
Model | Præsenteret | Til salg i butikkerne |
iPhone 5 | 12. September 2012 | 21. september 2012 |
iPhone 5C | 10. september 2013 | 20. september 2013 |
iPhone 5S | ||
iPhone 6 | 9. september 2014 | 19. september 2014 |
iPhone 6 Plus | ||
iPhone 6S | 9. september 2015 | 25. september 2015 |
iPhone 6S Plus | ||
iPhone 7 | 7. september 2016 | 16. september 2016 |
iPhone 7 Plus | ||
iPhone 8 | 12. september 2017 | 22. september 2017 |
iPhone 8 Plus | ||
iPhone X | 3. november 2017 | |
iPhone XS | 12. september 2018 | 21. september 2018 |
iPhone XS Max | ||
iPhone XR | 26. oktober 2018 | |
iPhone 11 | 10. september 2019 | 20. september 2019 |
iPhone 11 Pro | ||
iPhone 11 Pro Max | ||
5,4 tommer iPhone 12 6,1 tommer iPhone 12 |
Uge 42 (fra 12. oktober) | Uge 43 (fra 19. oktober) |
6,1 tommer iPhone 12 Pro 6,7 tommer iPhone 12 Pro Max |
Uge 42 (fra 12. oktober) | November 2020 |
Vi skal tilbage til iPhone X for at finde en iPhone, hvis lancering blev udskudt fra september til november. Apple præsenterede telefonen 12. september 2017, men den kom altså først til salg 3. november på grund af bøvl med produktionen.
Se også: Find de bedste priser på iPhones