Rygte: iPhone med 3G til juni
En dugfrisk rapport fra Bank of America angiver, at Apple vil producere tre millioner 3G iPhones til juni måned, hvor den efter sigende skulle lande på markedet.
I løbet af tredje kvartal i 2008 skulle der yderligere blive produceret 8 millioner iPhones.
Disse tal er dog hverken blevet be- eller afkræftet af Apple, som ikke ønsker at udtale sig om rapporten. Andre kilder inden for branchen, har imidlertid nyligt udtalt, at Apple har givet ordrer om en forøget produktion af iPhones.
De seneste oplysninger fra Bank of America virker dog sandsynlige. I sidste uge skrev vi på Mobilsiden.dk, at analytiker Ken Dulaney hos analysefirmaet Gartner, gennem hans kilder har fået oplyst, at Apple har lagt bestilling ind på produktion af ti millioner iPhones med 3G.
Læs også:
– Gartner: Ti mio. 3G iPhones er bestilt
Emnets videre forløb
Sagen er slet ikke slut. Redaktionen har fulgt op på artiklen. mobilsiden har bragt sagen videre. 26/3/2008 puplicerede vi en ny vinkel på sagen med en historie med fokus på Gartner: Ti mio. 3G iPhones er bestilt – Læs fortsættelsen her. Få også seneste nyt om temaet ved at trykke her..