Rygte: Tre Google Pixel-telefoner og et smartwatch i år
Sidste år oplevede vi fra Googles side et større fokus på smartphones end nogensinde før. Med telefonerne Pixel 6 og Pixel 6 Pro lavede Google to telefoner, der konkurrerede direkte med de bedste flagskibstelefoner på markedet. Og det ser ikke ud til at stoppe der, for i år rygtes de at lancere tre Pixel-telefoner samt et smartwatch.
Se også: Billigste priser på Pixel 6
Pixel 6a allerede til maj
Bliver det i år, at Googles Pixel-telefoner officielt kommer til Norden? Det er aldrig til at vide, men vi kan kun håbe. Det ser dog under alle omstændigheder ud til, at blive en spændende år, hvis man er bare lidt interesseret i Googles hardware.
Til maj afvikles Googles udviklerkonference, Google I/O, hvor vi angiveligt kommer til at se den første Pixel-telefon fra 2022 lanceret. Her vil der være tale om en forbedret udgave af sidste års Pixel 6 i et mere kompakt design. Skærmen skulle blive på 6,2 tommer, og ellers have udstyr som Google Tensor-chipset, 12,2 MP Sony IMX363 hovedsensor og et 12 MP Sony IMX355 ultravidvinkelkamera.
Med samme rygter siges der, at Pixel 6a kommer til “de fleste markeder” – om du involverer Danmark eller ej må tiden vise.
Senere i år, formentlig til oktober, vil Google være klar med to nye flagskibstelefoner, nemlig Pixel 7 og Pixel 7 Pro. Hvad vi skal forvente os af dem er endnu uklart.
Se også: Test af mobiltelefoner
Et Pixel Watch med Wear OS
Til Google I/O skulle vi angiveligt også se det første tegn på et Google Pixel smartwatch, der har været rygtet i hvad der virker som en uendelighed. Man kan forestille sig, at det er for at få udviklere til at klargøre apps til uret.
Pixel Watch vil dog først være klar til en officiel lancering til oktober, sammen med Pixel 7 og Pixel 7 Pro.
Google I/O afholdes 11. maj
Udviklerkonferencen Google I/O afholdes den 11 til 12. maj. Her kan høre om alt det nyeste indenfor Android, Wear OS, Chrome OS og flere af Google apps og tjenester. Det er også her vi får det første rigtige indtryk af det kommende Android, Androd 13.
Se også: Sammenlign priser på mobiltelefoner